Musens opfinder har stadig mange ideer

Douglas Engelbart er nok bedst kendt som manden der opfandt computermusen og forgængeren til den moderne grafiske brugerflade. Den amerikanske computerpioner var også en af de første, der arbejdede med hypertekst og computere i netværk. Men den efterhånden 81-årige har stadig meget på hjertet. Det blev tydeligt under en konference i Odense tirsdag, hvor Douglas Engelbart holdt et foredrag over en videoforbindelse fra USA.

Mange af Douglas Engelbarts ideer er aldrig blevet realiseret - og en yngre generation af forskere er nu gået i gang med at grave i denne skattekiste. Et af de første konkrete resultater er HyperScope, et program, der kæder dokumenter sammen på nye måder. Programmet er lige nu i beta, men den færdige version kommer den 1. september.

»Mit livsmål er at fremme menneskehedens kollektive evne til at håndtere komplekse problemer. Den teknologiske udvikling har nået en svimlende hastighed, men hvis vi skal have en chance for at følge med, så er der brug for nye metoder til at organisere viden,« sagde Douglas Engelbart.

I 1988 startede Engelbart sit eget firma, Bootstrap Institute, der skal realisere computerpionerens vision om et såkaldt Open Hyper-Document System. Kernen i Engelbarts vision er at accellerere de processer, der gør os i stand til at lære og opsamle ny viden.

»Jo bedre vi kan blive til at blive bedre, jo bedre og hurtigere kan vi blive bedre,« som han formulerer det.

Engelbart gentog igen og igen under sit foredrag, at teknologi er til for mennesker og ikke omvendt. Det lyder som en selvfølge i dag, men det var en revolutionerende tanke for 55 år siden, hvor computere var gigantiske maskiner, og hvor du ikke arbejdede med en computer, men nærmest i en computer.

Tanken om at teknologien skal tilpasses til mennesket og ikke omvendt er kilden til mange af Engelbarts opfindelser - lige fra musen til den grafiske brugergrænseflade. Han fremhæver Wikipedia som det bedste eksempel på dynamisk videndeling i de seneste år - og den tre dage lange konference i Odense, Wikisym, fokuserede da også netop på wiki-teknologi.

For mange er wiki nærmest synonym med Wikipedia, men der findes tusindvis af andre wiki'er på nettet, og teknologien er også ved at vinde indpas i erhvervslivet.

»Folk har set, at Wikipedia fungerer fremragende, og derfor har de også selv lyst til at eksperimentere med det ude i virksomhederne. Den største fordel er at du kan undgå dobbeltarbejde i din organisation; hvis løsningen på et problem allerede er fundet et sted, kan du dele denne viden på wiki'en,« siger Ward Cunningham, der skabte den første wiki helt tilbage i 1994.

Han erkender dog, at selve grundtanken i wiki'er - at alle frit kan bidrage og redigere - kræver nytænkning i mange virksomheder, hvor man traditionelt er mere fokuseret på at beskytte end at dele sine informationer.

Douglas Engelbarts tanker om kollektiv intelligens og videndeling falder godt i tråd med wiki-samfundet, og den 81-årige fik da også lange klapsalver efter sit foredrag.

En af foredragsholderne kunne ikke holde sin beundring tilbage:

»Douglas Engelbart har ikke bare sin egen side på Wikipedia. Han har sin egen kategori!«