Ja, det er et problem, at uskyldige vil modtage advarselsbreve. Og ja - retskafne forbrugere kommer til at bøde for andres misbrug.
Det erkender SF's kulturordfører Pernille Frahm. Hun er alligevel tilhænger af at indføre brevmodellen, som antipiratudvalget under Kulturministeriet forventes at bakke op om i en snarlig rapport.
"Der er en endeløs række af dilemmaer, og det gælder om at finde den løsning, der generer mindst muligt," konkluderer Pernille Frahm.
Må betale for andre
En af de helt store stridigheder internt i antipiratudvalget drejer sig om, hvem der skal betale for årligt at sende de op til 50.000 breve ud til formodede pirater. Teleselskaberne kan ikke forstå, hvorfor rettighedshaverne vil have dem til at betale for brevmodellen. Ifølge brevmodellens logik, er det rettighedshaverne, der vil tjene på, at pirater undlader af hente film og sange ulovligt. Derfor burde rettighedshaverne også betale for modellen, lyder retorikken. Pernille Frahm står dog ikke på teleselskabernes side i finansieringskonflikten. Hun hælder til, at internetudbyderne skal betale regningen - også selv om regningen ender hos internetudbydernes kunder.
"Det er forbrugerne, der bruger nogle rettigheder, som nogle har ophavsret til. Og den ret skal de betale for, som med at alt andet man skal betale for i samfundet," siger Pernille Frahm.
Men konsekvensen er vel, at også internetkunder, der ikke bruger pirattjenester, kommer til at betale for andres misbrug?
"Det er et problem. Jeg ville ønske, jeg kunne komme med et godt svar på, hvordan vi løser det. Men sådan er det jo med nogle ting i dette sammfund. Der er nogen ting, vi betaler for, som vi ikke selv har glæde af. Dette vil være en af dem," siger Pernille Frahm.
Uskyldige kan få breve
Det er også et problem, at uskyldige kan modtage advarsler, erkender hun. Når udpegningen af de formodede pirater alene sker på baggrund af IP-adresser, så er det ikke et bevis for, at ejeren af internetlinjen faktisk har hentet materiale ulovligt. Det kan ske, at et barn i husstanden har forbrudt sig mod ophavsretten - eller også har en fremmed enten hacket sig ind på netværket eller blot benyttet sig af en åben forbindelse.
Selv om uskyldige vil modtage breve, så er hun alligevel med på at indføre brevmodellen.
"Det er jo også en af de ting, man skal tænke igennem med brevmodellen. Som jeg ser det nu, så er der uløste problemer i brevmodellen, men hvis det er dét, udvalget siger, de vil have, så siger jeg godt, så gør vi det," siger Pernille Frahm.
Virker brevene overhovedet?
Hun erkender også, at det slet ikke er sikkert, at pirater vil stoppe med at hente værker ulovligt. Hun er alligevel frisk på at prøve modellen.
"Går det godt, så er det fint," siger hun.
"Men jeg tror, at i det lange løb, så er det ikke det, der er løsningen. Jeg tror, at vi skal finde en ordning for, hvordan vi sikrer, at folk, der lever af deres rettigheder, også kan tjene penge," siger kulturordføreren.
Hun har ikke selv en færdigstrikket opskrift på, hvordan kunstnere skal tjene penge. Hun lufter dog, at politikerne kunne afsætte penge på finansloven til musikere og kunstnere i stil med blankbåndsordningen. En løsning kunne også være at øge støtten til den levende kunst og fremførsel, altså eksempelvis spillesteder.
"Hvis vi vil have kunstnere, og vi vil have et bredt varireret tilbud, altså en god kunstnerisk fødekæde, så kan man ikke få det i et lille sprogområde som Danmark uden støtte fra staten," mener Pernille Frahm.
ComON har også ringet til andre af partiernes kulturordførere, men de, der har taget telefonen, har ikke ønsket at kommentere brevmodellen, fordi de endnu ikke har set indstillingerne fra Antipiratudvalget. Det er De Radikales Johs. Poulsen og Socialdemokraternes Mogens Jensen, der ønsker at vente med at kommentere eventuelle tiltag mod pirateri.
