Baan og Wonderware i dansk pioner-samarbejde

Danmark er valgt som pionermarked for en ny selvstændig forretningsenhed, der skal bygge bro mellem automationssystemerne på fabriksgulvet og forretningssystemer på ledelsesniveau.

Baan og Wonderware står bag det nye initiativ, som omfatter to virksomheder i Invensys-koncernen. Samarbejdet er globalt, men indledes i Danmark, hvor den første fælles forretningsenhed etableres.

Formålet med samarbejdet er at udnytte synergierne mellem de to virksomheder, som har stærke kompetencer inden for industriel automation og forretningssystemer.

Den nye forretningsenhed tilbyder integrerede løsninger, der bygger bro mellem automationsystemer og administrative systemer. Der eksisterer i dag en gråzone mellem disse systemer, som gør det vanskeligt at udveksle og udnytte data mellem fabriksgulv og de øvrige funktioner i en virksomhed, forklares det i en meddelelse.

Ifølge Baan og Wonderware er det netop en af hovedårsagerne til, at virksomheder går glip af betydelige rationaliseringsgevinster.

»Der er stor opmærksomhed omkring vigtigheden af at integrere produktion med planlægning og administration. Hidtil har automations- og forretningssystemer levet hver deres tilværelse i virksomhederne. Man har derfor ikke udnyttet de data, der opsamles på fabriksgulvet til at blive bedre til at planlægge driften. Derfor køber virksomhederne dyrere ind, producerer for meget på overarbejde, udnytter ikke produktionsapparatet, og har for meget på lager,« forklarer Kim Lave Nielsen, area director i Baan Danmark.

I første omgang vil Baan og Wonderware integrere Baans iBaan Scheduler og InTrack fra Wonderware. iBaan Scheduler er et finplanlægningsværktøj, som anvendes til produktionsplanlægning. InTrack arbejder tæt sammen med ERP- og SCM-systemer (Supply Chain Management). Det tilvejebringer real-time event data og information, som vedvarende holder en virksomheds interne og eksterne værdikæde informeret om behov og aktiviteter fra produktionsgulvet.

Ved at integrere de to produkter sikrer man, at forretningssystemet hele tiden er opdateret med data fra produktionsystemerne, så produktionsplanerne kan tilpasses information om svigtende leverancer fra underleverandører, hasteordrer, begrænset lagerkapacitet, manglende medarbejderressourcer, uforudset vedligeholdelse o.lign.

I Danmark drives samarbejdet af Baans danske direktør, Kim Lave Nielsen, og direktøren for Wonderware i Norden, Uwe Küppers.

Invensys, som ejer begge selskaber, lancerede i februar en ny strategi, som skal udnytte synergierne mellem koncernens selskaber bedre, oplyses det.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse