Nokia bygger touch-screen på is

Den finske mobilgigant har bygget en berøringsfølsom skærm med isplader.

Artikel top billede

En berøringsfølsom fladskærm behøver ikke bruge glas. Det har et forskerhold fra finske Nokia demonstreret ved at bygge verdens første berøringsfølsomme skærm skabt af is. Den er måske ikke særlig praktisk, men prototypen skal demonstrere, at alle typer af overflader kan omdannes til computerskærme.

”Det var et sjovt eksperiment, men vi mener at det viser at interaktive computer-grænseflader kan bygges overalt,” siger Nokia-forskeren Jyri Huopaniemi til New Scientist.

Det er forskere fra Context-Aware Social Media laboratoriet hos Nokia i den finske by Tampere, der har skabt skærmen, kaldet Ubice, eller ubiquitous ice.

I det kolde Finland er der tradition for at bygge sne- og isskulpturer om vinteren. Det er her, forskerne har hentet deres inspiration – de besluttede sig til at skabe en interaktiv skulptur.

Et firma i Oulu blev bestilt til at levere et ton is skåret i plader på 50 centimeter, som blev brugt til at skabe en isvæg på 2 gange 1,5 meter.

Nokia har brugt den såkaldte rear-diffused illumination (RDI) teknologi, som også anvendes til Microsofts Surface bordcomputere. En infrarød lyskilde bag skærmen bader den i usynligt lys, og et sæt af kameraer bagved fokuseres på overfladen, hvor de registrerer håndens bevægelser.

Disse styresignaler sendes til en pc, som projicerer det færdige billede på overfladen forfra – i dette tilfælde flammer under brugerens hånd.

”Der var -15C så det var meget interessant at vise brændende is. Det ville ikke have været nær så spændende med en plastikskærm,” siger Nokia-forskeren Antti Virolainen.

Nokia mener at teknologien kunne bruges af kunstnere der arbejder med isskulpturer eller det berømte ishotel i svenske Jukkasjärvi.

Annonce

Paychex Europe

Customer Support Specialist - Emply People

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

Nordjylland

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse