Hvad skal et dansk forlag på Internet? Er bogen, den papirbårne, afsluttede videnbringer og
underholder, ikke det diametralt modsatte til det dynamiske og pulserende Internet, hvor
informationer skifter fra minut til minut og et enkelt klik bringer læseren videre til et helt andet
emne? Eller kan ægteskabet mellem det digitale infoparadis og bogens lettilgængelige papirsider
berige begge medier? Det er ganske vist, at de danske forlag har overvundet deres frygt for Internet
og omfavner det, som var det en ny og spændende litteraturgenre. Spydspidsen er rettet mod
boghandlerne, der tjener deres skilling på at sælge forfatternes værker - men, spørger forlagene sig,
kan dette led ikke delvis eller helt skæres bort, når der mellem forfatter, forlag og læser opstår en
direkte kommunikationskanal, en ubrydelig forbindelse, på Internet?
http://bog
Tekst er jo selve essensen i nettets neuronale netværk, og intet medie er derfor bedre egnet til
eksponering på nettet end bogen, der jo netop består af samme - måske krydret af billeder, der jo også
forholdsvis nemt kan sendes over nettet. De første bøger er faktisk allerede bragt på nettet i deres
helhed. Det gælder bl.a. Jens-Peter Bonde og Ole Krarups bog om Grundloven og EU, en ganske
omfattende bog, der, hvis man tæller alle de dokumenter med, der som baggrundsmateriale er henvist
til, kommer op på over 8000 sider. Papirversionen, som også er udgivet, er naturligvis ikke nær så
omfattende, kun få hundrede sider, og det illustrerer meget godt, hvilke muligheder der ligger i
Internet som bogmedie. Fagbøger har jo ofte den skavank, at de er forsynet med en usynlig
forfaldsdato - kapitel efter kapitel, afsnit efter afsnit, mister deres gyldighed og aktualitet, indtil hele
bogen blot er et museumsstykke.
Forlagene prøver at modvirke dette ved at udsende nye udgaver og oplag, men det ændrer heller ikke
noget ved det faktum, at bogen, når den først er købt, langsomt forældes. Processen skrider
selvfølgelig fremad med forskellig hastighed, alt efter temaområdet, med f.eks. edb-bøger er ekstrem
udsatte for dette fænomen. En holdbarhed på 2-3 år er alt, hvad man attestere en bog om f.eks. et
styresystem eller Internet, og gælder det bøger om enkelte applikationer, f.eks. Word, er
holdbarheden ofte endnu kortere. Men hvad ville der ske, hvis forlaget på bogens sidste side
placerede en henvisning til Internet, hvor en hjemmeside ligger parat med aktuelle og konstant
opdaterede informationer om emnet? Hvis bogen, i dens hele eller delvise omfang, bringes på Internet
og holdes opdateret med de nyeste udviklinger, programversioner og tekniske fakta ...
En sådan bog
er ikke et endeligt værk med et fastlagt antal sider, men en elastisk informationssamling, der kan
strækkes og vrides til at passe til dagens aktualiteter.
Forlæggere og det elektroniske medie
Det er svært at finde en fællesnævner for de danske forlags fremstød på Internet - mens nogle
betragter mediet som en reklamestander, hvor de nyeste værker kan prises, prøver andre at sælge
bøger og andet materiale over nettet. Det lille jyske forlag Sall Data informerer om et lille udvalg af
sit sortiment, der overvejende tæller importerede bøger, og tilbyder en 1:1 udgave af papirkataloget.
Et bestillingsformular modtager ordrer, der ekspederes per efterkrav, men sortimentet er noget
begrænset. Forlaget Globe tilbyder en mere omfattende og helstøbt hjemmeside, hvor man kan læse
nyheder og svælge i kapiteluddrag fra forlagets nyeste udgivelser.
Det store Teknisk Forlag har,
foruden en elektronisk version af sit katalog, hjemmesider opsat til enkelte bøger, en udmærket måde
at servicere læserne på. IDG Bøger fortjener ros for at have opsat den største forlagsbaserede danske
hjemmeside om bøger. I en såkaldt webshop findes omtaler af de nyeste bøger, særtilbud (på
amerikanske titler) og en grundig oversigt over forlagets bøger. Her kan man ikke blot få appetit på
de litterære lækkerbidskener, men også bestille dem og få dem leveret med posten.
Edb-forlag har en naturlig plads på Internet, hvor det jo må formodes, at procentsatsen af edb-kyndige er en del højere end i resten af befolkningen. Men hvad når det gælder forlag, der producerer
skønlitteratur eller faglitteratur indenfor andre genrer? Borgen var et af de første forlag, der fandt vej
til Internet, og brugte mediet til at informere om deres talrige udgivelser, ca. 200 om året. Et af de
mest interessante litterære projekter på det danske Internet, Charlotte Strandgaards "Fantaser om
ensomhed", inviterede sidste år læserne til at indsende deres kommentarer, ideer og forslag til en
roman om ensomhed, der voksede og udviklede sig på nettet i et sammenspil mellem læser og
forfatter. Kapitlerne fandtes til fri anskuelse på nettet - romanen udkom dog alligevel stadig på papir.
Det skæmmer blot helhedsindtrykket lidt, at Borgens startside i en periode på et halvt år ikke blev
opdateret - her burde forlaget nok indse, at Internet ikke er så tålmodigt som papir.
Handel på Internet
Boghandlerne har ikke været længe om at erkende, at fremtidens bogsalg i høj grad vil få foregå over
nettet, og tilbyder et omfattende litterært sortiment on-line. Amazon.com er nok verdens største
boghandel, med et sortiment på over 2 millioner titler. Det er nu mest engelske titler, der tilbydes, og
forsendelsomkostningerne er ret høje - man skal også være parat til at vente et par uger, før den
bestilte bog når frem, og der skal betales dansk moms af værkerne. En god forretning kan man altså
næppe gøre på Internet, men det store sortiment gør alligevel netboghandlen attraktiv. Man kan
tilmelde sig skræddersyede informationstjenester, der sender et elektronisk brev, når der dukker nye
bøger op der matcher fastlagte kriterier, f.eks. skrevet af ens ynglingsforfatter.
Hvis det er danske bøger man søger skal man besøge Bogguide, den litterære database over samtlige
danske udgivelser på lager hos boghandlernes centrallager. I et behageligt miljø med diskussionsfora
og baggrundsinformationer om forlag, forfattere og bøger kan man søge i databasen, og få leveret
bøgerne gennem den lokale boghandler. Man sparer ikke noget, men behøver heller ikke bekymre sig
om forsendelsomkostninger.
En noget mindre boghandel på nettet er opsat af Gad-kæden. Bogsortimentet begrænser sig til de
titler, der i øjeblikket nyder den største efterspørgsel, hvilket selvsagt langfra er alle. Bøgerne kan
enten afhentes i den lokale forretning eller sendes per efterkrav. Heller ikke her venter der rabatter,
hvilket også skyldes en særlig aftale mellem de danske forlag og boghandlerne, som binder parterne
til at holde udgivelsesprisen i flere år. Hverken forlag eller boghandlere kan derfor sælge nye bøger
med rabat over nettet - men man kunne forestille sig, at det årlige bogudsalg, der jo netop er baseret
på bøger der ikke er helt nye, fremover i stigende grad vil finde sted over nettet.
Bøger på nettet
Det ville nok være en utopi at forvente, at alle landets forfattere skulle opdage Internet som en måde
at udsende deres bøger på. Alene tanken om, hvad der ville ske, hvis alle der tillagde sig en eller
anden form for litterær talent begyndte at sende deres værker ud på nettet, kan få kuldegysninger til
at løbe ned af ryggen på mange forlæggere. Det er almen vanetænkning, at en bog enten er udgivet
eller ikke udgivet - men hvad skal gælde for et værk, der ligger frit til skue på forfatterens
hjemmeside? Hvis forlagene begynder at sende manuskripter ud på nettet vil de stå side om side med
tekster, skrevet af forfattere der endnu aldrig har klaret at blive bragt på papir. Hvilket
kvalitetskriterium skal så gælde, og hvordan skal læseren finde vej i denne litterære urskov? Og
hvordan skal forfatterne, der jo ofte skriver lige meget af lyst og nød, tjene penge på deres værker,
hvis bogen kan hentes på nettet og udskrives på papir i løbet af få minutter?
Esther Dyson, den
amerikanske netguru, mener at forfatterne skal indstille sig på, at deres indtægter skal komme fra
reklamer, sponsorater, legater og foredrag. Men det kan næppe ses som værende tilfredstillende, og
guruen glemmer den vigtigste indtægtskilde for mange danske forfattere, nemlig biblioteksafgiften,
der kun betales for bøger bragt på papir.
Gutenbergs opfindelse, bogen, vil nok overleve den digitale
orkan, omend den måske får en elektronisk genpart, kaldet hjemmesiden ...
Baggrund |
