Monstersatellit skal sende superbredbånd til japanske bønder

Japanerne vil bevise, at bredbånd per satellit kan hamle op med den hurtigste fiberoverførsel, så nu kommer internettet ud til de fjerneste egne på fuld skrue.

Kizuna er navnet på en fem tons tung satellit, som japanerne opsendte i weekenden. Den kraftige satellit skal håndtere bredbåndsdistribution til egne, hvor det ellers kan være svært, at opnå væsentlige overførselshastigheder.

http://www.jaxa.jp/countdown/f14/index_e.html " target="blank"> Kizuna-opsendelsen har kostet 2,4 milliarder kroner, og for de penge skal den bevise, at bredbånd per satellit kan konkurrere med alle andre teknologier. Det er den japanske stat, der har postet penge i projektet, der blandt andet skal gavne og fremme fjernundervisning og lægelige videokonsultationer.

Kizuna får en bane 280 kilometer over ækvator og har en forventet levetid på fem år.

Til juli skulle satellitten ligge klar i sin endelige geostationære bane, og så er den ellers klar til at formidle bredbånd med en hastighed af op til 1,2 gigabite i sekundet - både til øde egne i Japan og ni andre asiatiske lande.

Der er selvfølgelig altid et lille aber dabei i den slags solstrålehistorier, og i den forbindelse bliver vi nødt til at nævne, at modtagelse af signaler fra en satellit selvsagt kræver en parabolantenne. Og hvis man drømmer om at opnå den fulde overførselshastighed på 1,2Gbit/s, så skal denne parabol være mindst 4,5 meter i diameter. Mindre kan også gøre det: Med en lille parabol på 50 cm skulle man være sikret en hastighed på henholdsvis 155 Mbit/s ned og 6 Mbit/s op. Og det skulle vel kunne tilfredsstille de fleste asiatiske bjergbønder for en tid.

Det hører også med til historien, at Ka-båndet, som Kizuna sender på, ikke er helt glad for regnvejr - men det lille problem har man løst, ved at antennen selv registrerer, hvilke egne der har dårligt vejr og sørger for, at de får et kraftigere signal tilsendt.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse