Kizuna er navnet på en fem tons tung satellit, som japanerne opsendte i weekenden. Den kraftige satellit skal håndtere bredbåndsdistribution til egne, hvor det ellers kan være svært, at opnå væsentlige overførselshastigheder.
http://www.jaxa.jp/countdown/f14/index_e.html " target="blank"> Kizuna-opsendelsen har kostet 2,4 milliarder kroner, og for de penge skal den bevise, at bredbånd per satellit kan konkurrere med alle andre teknologier. Det er den japanske stat, der har postet penge i projektet, der blandt andet skal gavne og fremme fjernundervisning og lægelige videokonsultationer.
Kizuna får en bane 280 kilometer over ækvator og har en forventet levetid på fem år.
Til juli skulle satellitten ligge klar i sin endelige geostationære bane, og så er den ellers klar til at formidle bredbånd med en hastighed af op til 1,2 gigabite i sekundet - både til øde egne i Japan og ni andre asiatiske lande.
Der er selvfølgelig altid et lille aber dabei i den slags solstrålehistorier, og i den forbindelse bliver vi nødt til at nævne, at modtagelse af signaler fra en satellit selvsagt kræver en parabolantenne. Og hvis man drømmer om at opnå den fulde overførselshastighed på 1,2Gbit/s, så skal denne parabol være mindst 4,5 meter i diameter. Mindre kan også gøre det: Med en lille parabol på 50 cm skulle man være sikret en hastighed på henholdsvis 155 Mbit/s ned og 6 Mbit/s op. Og det skulle vel kunne tilfredsstille de fleste asiatiske bjergbønder for en tid.
Det hører også med til historien, at Ka-båndet, som Kizuna sender på, ikke er helt glad for regnvejr - men det lille problem har man løst, ved at antennen selv registrerer, hvilke egne der har dårligt vejr og sørger for, at de får et kraftigere signal tilsendt.
