WM-data fik underskud på 15 millioner kroner

Efter en omsætning på 855 millioner kroner kommer WM-data i Danmark ud af 2002 med et lille underskud på 15 millioner kroner, oplyser virksomheden.

Efter en omsætning på 855 millioner kroner kommer WM-data i Danmark ud af 2002 med et lille underskud på 15 millioner kroner, oplyser virksomheden. Den danske del af forretningen var præget af en svag markedsudvikling, men underskuddet skyldes også hensættelser på en række debitorer.

WM-data koncernen omsatte i 2002 for 7100 millioner svenske kroner og præsterer et ordinært resultat på 239 millioner svenske kroner.

»Det danske it-marked har været hårdt i 2002. Især i andet halvår 2002 oplevede vi en nedgang på såvel ERP- som infrastrukturområderne. Vi har samtidig taget betydelige hensættelser på en række debitorer og underleverandører, hvilket har haft betydning for, at vi kommer ud af året med et negativt resultat,« siger administrerende direktør Jesper Scharff.

»De ekstraordinære omkostninger belaster naturligvis vores samlede resultat for 2002, men samtidig er der tale om engangsudgifter. Selv om efterspørgslen i markedet ikke har udviklet sig så hastigt, som vi kunne have ønsket, oplever vi fortsat vækst på en række af vores kerneforretningsområder. Især inden for vores systemudviklingsforretning og salg af industriløsninger ser vi positive tendenser, som vi forventer fortsætter i 2003. Umiddelbart tror jeg, at markedet i 2003 vil være næsten lige så trægt som i 2002, og jeg bliver positivt overrasket, hvis der for alvor kommer en markant større vækst i de danske virksomheders it-investeringer,« fortsætter han.

»Vi har nu trimmet vores forretning, og jeg ser fortrøstningsfuldt på 2003. Vi er forberedte og forventer et pænt resultat for året som helhed, også selv om markedet ikke byder på en positiv udvikling i virksomhedernes it-investeringer,« siger Jesper Scharff.

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College