Alcatel henter nordisk chef hos Opera

Alcatel har udnævnt den 38-årige dansker Lars Boilesen til ny chef for Norden og Baltikum.

Den nye adm. direktør for Alcatel i Norden og Baltikum, danske Lars Boilesen, kommer fra en stilling som salgsdirektør i norske Opera Software, hvor han siden 2000 har haft opgaven med at opbygge browser-firmaets kommercielle aktiviteter. I sit nye job får den 38-årige ansvaret fra Alcatels aktiviteter i de fire nordiske lande, Island og de tre baltiske lande.

»Alcatels nye store indsatsområde er integrerede løsninger, dvs. sammensmeltning af fastnet- og mobiltelefoni. I fremtiden vil brugerne kunne få bredbånds adgang alle steder, på tværs af netværk og på hvilken som helst terminal og selvfølgelig tilpasset deres personlige behov. Jeg glæder mig til at lede det nordiske markedet ind i den fase,« siger Lars Boilesen.

Han begyndte sin karriere i Lego-gruppen i 1992, hvor han bl.a. havde ansvar for salg til Østeuropa, og blev ansat i Tandberg Data fire år senere. I forbindelse med ansættelsen hos Opera Software har han i de seneste år boet i Norge.

»Alcatels stærke position på markedet for bredbåndsydelser og -applikationer, og det faktum at Alcatel i dag er blandt de store udbydere også inden for IP-rutere, har været en af årsagerne til, at jeg sagde ja til denne opgave,« siger Lars Boilesen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S