Fremover kan nye computerspil fra det amerikanske softwarefirma MicroProse købes direkte over Internet, skriver TechWeb. Blandt de spil, der allerede kan bestilles fra hjemmesiden, er Falcon 4, MechCommander og Civilization II. Den elektroniske forretning er udviklet i samarbejde med firmaet Digital River, der modtager og bearbejder de elektroniske ordrer. Ifølge analysefirmaet PC Data er MicroProse nr. 12. blandt de amerikanske spilfirmaer, hvor specielt strategispil som MechCommander har bidraget til firmaets succes. Den elektroniske spilbutik findes på www.microprose.com.