Fejlfyldte regninger fra teleselskaberne

Telefonregningerne indeholder fejlopkrævninger på 25 procent i gennemsnit, der som regel tilfalder teleselskaberne selv, viser en ny undersøgelse

De danske virksomheder har god grund til at gennemgå telefonregningerne omhyggeligt. Teleselskabernes indkrævninger har nemlig en fejlmargin på cirka 25 procent, viser en undersøgelse, som rådgivningsvirksomheden Netplan har foretaget.

»I de fleste tilfælde er det småbeløb, men vi har også fundet meget store afvigelser,« siger Torben Rune, der er direktør i Netplan, til DR Penge.

Han mener, at de til tider meget indviklede takserings- og abonnementsvilkår bærer en stor del af skylden for de forkerte regninger. Derfor er det et problem, at kunderne hos flere teleselskaber ikke kan få et fyldestgørende afregningsgrundlag.

»I mange tilfælde afskærer det kunden næsten fuldstændigt fra at kunne kontrollere regningen - endsige at finde fejl,« siger Torben Rune til DR Penge.

Hos TDC er det standard, at kunderne ikke modtager en specificeret regning, men også hos Sonofon kan det være svært at få adgang til afregningsgrundlaget.

»Det er fuldstændigt urimeligt overfor kunderne, at man nægter at udlevere en specificeret regning,« udtaler Torben Rune til DR Penge.

TDC's presseafdeling bekræfter, at virksomhederne modtager færre oplysninger om afregningen end tidligere. Men ifølge teleselskabet vil der altid opstå fejlopkrævninger, når der årligt udsendes mange millioner regninger.

»Vi betvivler kraftig, at omfanget er, som Torben Rune påstår,« siger TDC's presseafdeling - der samtidig beklager fejlene - til DR Penge.

It-minister Helge Sander er blevet opmærksom på problematikken og har bedt It- og Telestyrelsen om at iværksætte en hasteundersøgelse.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse