En systematisk undersøgelse, som Kristian Elof Sørensen har gennemført siden september 1997, viser at antallet af aktive web-steder i Danmark i denne periode er steget fra 14.710 til 40.286. Programmøren har skrevet et Perl-program, der automatisk kontakter alle servere med dk-adresser og henter informationer om server-programmets art m.m. Undersøgelsen viser, at 57.04 pct. af web-stederne benytter den gratis server Apache, mens 29.90 pct. anvender Microsoft Information Server og 3.94 pct. benytter servere fra Netscape. O'Reilly har en andel på 3.54 pct., mens Starnine anvendes på 1.47 pct. af web-stederne.
Undersøgelsens resultater kan ses på www.image.dk/~elof/IU/Forside_dk_da.html.