Intels salgsmetoder i Sydkorea kulegraves

Mistanke om at Intel udnytter sin dominerende status i Sydkorea, får nu myndighederne til at undersøge chipproducentens markedsføring og rabataftaler.

Intel sidder på 80 procent af sydkoreanske chipmarked. Det får nu myndighederne til at kigge selskabets salgsmetoder efter i krogene. De har mistanke om, at Intel skulle have indgået aftaler med lokale pc-distributører og producenter, der kan være medvirkende til at gøre konkurrencebilledet skævt.

Tidligere i år har Intel været i søgelyset hos myndighederne i Japan for at misbruge sin monopolstatus. Her fik de en irettesættelse af myndighederne, da det kom frem at Intel havde givet store rabatter til sine kunder, hvis kunderne samtidig ville begrænse brugen af produkter fra den konkurrerende virksomhed AMD.

EU har ligeledes haft Intels forretningsmetoder under luppen og i USA kører en lignende sag mod selskabet.

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S