I et brev til teleselskabernes brancheorganisation samt de største teleselskaber i Danmark fortæller Telestyrelsen, at informations- og indholdstjenester per SMS skal sidestilles med telefon-betalingstjenester på service 900-numre. Den danske telebranche er i oprør over forbuddet, som ifølge dagbladet Børsen kan koste selskaberne omkring 150-180 mio. kr. om året.
Telestyrelsen skriver i sit brev at de såkaldte overtakserede eller berigede SMS-tjenester er omfattet af nummereguleringen, som betyder at almindelige SMS-beskeder og informations- og indholdstjenester skal udbydes på adskilte numre, fordi informations- og indholdstjenester skal udbydes på 90-numre, mens de almindelige SMS-beskeder ikke må udbydes på 90-numre.
Ved afsendelse af en såkaldt beriget SMS-meddelelse - eksempelvis en bestilling på dagens nyheder - foretages der ligesom med normale SMS-beskeder et opkald til SMS-centralen. Først i centralen skelnes der mellem de to former for beskeder. Men Telestyrelsen kræver, at der allerede skal skelnes på mobiltelefonen; hvis man sender en beriget SMS-besked, skal den sendes til en SMS-central på et 90-nummer.
"Første problem er at man skal bruge en opsætning på sin telefon for at sende SMS og en for at foretage betalinger. Desuden må man kun bruge service 900 numre til at betale for information og indholdstjenester. Dem der ønsker at bruge SMS og mobiltelefonen til at betale for colaen, parkering og busbiletten vil blive ramt af et forbud," siger teleanalytiker John Strand.
Han mener at forbuddet kan få alvorlige konsekvenser for den mobile e-handel (m-commerce). Hvis en privat bruger eller en virksomhed ikke ønsker at bruge en bestemt slags mobil betaling, kan man få teleselskabet til at spærre for denne betalingsmåde - men dermed lukkes samtidig for alle andre mobile betalinger.
"Vi tror at inden for kort tid vil mængden som er istand til at betale med mobiltelefonen blive reduceres markant og det vil gå med m-handel som det er gået med e-handel - det bliver en fiasko," siger John Strand.
En mulig løsning kunne være at dele tjenesterne op i forskellige kategorier - eksempelvis underholdning, nyheder eller sport. Kunden kan så vælge at lukke for bestemte kategorier. Men det ville medføre store administrative omkostninger og kræve avancerede systemer, som kunne give teleselskaber et monopol på mobil betaling.
"Forudsætningen for at indholdsleverandørene kommer til at tjene penge på det
mobile internet er at de accepterer at mobilselskaberne skal forrente deres
investeringer gennem det cashflow og den trafik der er i deres mobilenet og
at mobilselskaberne accepterer at indholdsleverandørene kan tjene penge på at
udvikle tjenester til den brede befolkning," siger John Strand.
