EU vil begrænse USAs indflydelse på nettet

Regeringerne bør undgå at gribe ind i den daglige forvaltning af internettet, mener EU-politikere.

I USA har den indflydelsesrige senator Lieberman foreslået at præsidenten skal have magt til at lukke nettet i en krisesituation. Selvom det ikke er sikkert, at forslaget bliver vedtaget, så viser det med stor tydelighed at USA stadig har stor indflydelse på nettet. Det globale internet er trods alt en amerikansk, militær opfindelse og hvis amerikanerne ønsker det, kan de stort set slukke for nettet.

Det har fået EU-parlamentet til at kræve en internationalisering af nettets forvaltning i en beslutningstekst, der blev vedtaget i denne uge. Beslutningen kommer som optakt til, at internet-organisationen ICANN holder sin konference i Bruxelles i næste uge. Her skal det også diskuteres, hvordan nettets forvaltning skal fungere fremover og hvilken rolle USA skal spille.

De europæiske politikere er ikke overraskende stærkt imod, at USA skal have mulighed for at ”trykke på den røde knap” og lukke hele nettet ned i det, som amerikanerne opfatter som en krisesituation. Det kunne f.eks. være et større angreb på den amerikanske cyber-infrastruktur, som måske ville få USA til at lukke nettet ned i en periode.

I den vedtagne beslutningstekst fra EU-parlamentet hedder det bl.a., at internettet er et globalt fælles gode, og at det som sådan bør forvaltes i almenhedens interesse. Regeringerne bør undgå at gribe ind i den daglige forvaltning af internettet, holde sig fra at indføre unødig, tung og restriktiv regulering til skade for nyskabelser og konkurrence og bør ikke forsøge at kontrollere, hvad der er og bør være den globale offentligheds ejendom, konstateres det.

EU-parlamentet afviser desuden enhver form for netcensur eller filtrering og udtrykker støtte til den nuværende forvaltningsmodel for ICANN, som er baseret på den private sektors ledende rolle. Men der fremsættes en række forslag til forbedring af ICANN, herunder at det skal sikres, at flere berørte parter og regioner er repræsenteret i bestyrelsen.

I teksten fremhæves vigtigheden af at inddrage asiatiske aktører i drøftelserne om forvaltning af internettet, og samtidig understreges behovet for også at inddrage slutbrugerne i processen med at skabe en forvaltningsmodel, idet der lægges vægt på samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Der er mange andre punkter i beslutningsteksten, som beskæftiger sig med alt fra domæner til cybersikkerhed og datasletning på sociale netværk. Bl.a. kræves et nyt generisk topdomæne for kulturelle organisationer, centre og medier samt kunstnere, f.eks. ".culture" eller ".art";

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S