"Cryptozilla" er navnet på verdens første Navigator-browser, der ikke stammer fra Netscape. I sidste uge frigav Netscape kildekoden til deres browser, og programmører over hele verden arbejder nu på deres egne versioner af browseren. Mozilla Crypto Group, en alliance af australske programmører, har arbejdet dag og nat og præsenterer nu "Cryptozilla", en let modificeret version af Navigator, der bruger sikker 128-bits kryptering. Den sikre Navigator kan hentes fra mozilla-crypto.ssleay.org.