Små firmaer ligelade med it-kriminalitet

Mange små og mellemstore virksomheder i Europa tror ganske simpelt, at de er for små til, at it-kriminelle gider angribe dem. De tager fejl.

Over halvdelen af virksomhedslederne i Europas mindste virksomheder er ikke synderlig bekymret for datakriminalitet. De tror simpelthen, at deres virksomhed er for ubetydelig til, at datakriminelle gider bruge tid på at skaffe sig adgang til virksomhedens data.

McAfee, der lever af at sælge it-sikkerheds-produkter, har fået gennemført en undersøgelse, som afslører holdningen.

Rapporten »Does Size Matter?« (se link nederst) konkluderer blandt andet, at:

- 47 procent tror, at it-kriminalitet kun er et problem for store virksomheder.

- 45 procent af virksomhederne tror, at de er udenfor it-forbrydernes søgelys, fordi de ikke er kendte i offentligheden.

- 58 procent tror ikke, at de er »værdifulde mål« for it-forbrydere.

- 56 procent tror ikke, at it-forbrydere kan tjene penge på dem.

»It-forbrydere er fordomsfri - for dem betyder størrelsen ikke noget. Alle små og mellemstore virksomheder, selv de allermindste, ligger inde med kundeoplysninger og finansielle oplysninger, der kan misbruges af it-forbrydere,« siger Daniel Kollberg, der er nordisk direktør for McAfee.

McAfees budskab er, at de små virksomheder ikke har tid og ressourcer til at give it-sikkerheden nok opmærksomhed. Når de alligevel ikke kan gøre det ordenligt selv, bør de finde en ekstern partner til det (gerne en McAfee-partner, står der vist mellem linjerne).

Undersøgelsen er lavet på baggrund af interview med 600 virksomhedsledere i seks vesteuropæiske lande.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S