TDC: En million privatkunder skal ændre mailopsætning

TDC opfordrer en million privatkunder til at foretage en ændring i mailprogrammets opsætning. Selskabet skifter til en ny mail-standard, ASMTP, som forhindrer at mails kan sendes anonymt.

Den 31. august indfører landets største internetudbyder TDC et centralt filter som scanner alle mails for spam og vira. Kunderne behøver dog ikke foretage sig noget - det er ikke nødvendigt at ændre opsætningen i mailprogrammet, forsikrer TDC i en mail til alle privatkunder.

Men samtidig er TDC igang med at indføre en ny standard for afsendelse af mails, ASMTP, som kræver en manuel ændring i kundens mailprogram. Selskabet opfordrer alle sine omkring en million privatkunder til at foretage ændringen straks - og truer med, at den nye mailstandard bliver obligatorisk på længere sigt.

»For at begrænse spredningen af computervirusser og spam, skifter TDC til en nyere og mere sikker standard for afsendelse af mails. Alle med et privat internet-abonnement hos TDC skal derfor foretage en mindre ændring i deres mailprogram, men vil ellers ikke mærke noget til den skærpede sikkerhed på mailserverne,« hedder det på TDC's hjemmeside.

Hvor man med den almindelige standard, Simple Mail Transfer Protocol (SMTP), kan sende mails helt anonymt, skal man med ASMTP (Authenticated SMTP) identificere sig overfor TDC's server. Det betyder blandt andet, at afsender-adressen er fast knyttet til abonnementet. Det er ikke længere muligt at bruge en mailadresse fra arbejdet eller en Hotmail-adresse som afsender.

»I løbet af kort tid vil alle nye kunder automatisk få deres mailkonto sat op til ASMTP. For eksisterende kunder er det i første omgang frivilligt at skifte til ASMTP, men det vil på længere sigt blive obligatorisk. Vi anbefaler derfor alle kunder straks at foretage ændringen,« hedder det videre på TDC's hjemmeside.

Men TDC-kunderne behøver ikke frygte at adgangen til den private post pludselig bliver spærret fordi man har glemt at ændre indstillingerne i sit mailprogram. Det lover Per Rasmussen, der er online-direktør hos TDC Privat.

Han erkender dog at det er uheldigt, at de to budskaber om spamfilteret og den nye mailstandard er kommet ud samtidig og dermed kan få kunderne til at tro, at opsætningen skal ændres inden den 31. august.

»I første omgang indfører vi et filter på indkommende mails, som fjerner både spam og virus. De første tests viser, at filteret blokerer omkring 55-60 pct. af alle mails. Den nye standard, ASMTP, er en anden ændring som vi har planer om at indføre på længere sigt,« siger Per Rasmussen til ComON.

TDC kan ikke levere en nærmere dato for, hvordan den nye standard bliver obligatorisk for alle kunder. Men det vil først ske i det øjeblik, hvor selskabet har udviklet en metode som sikrer at opsætningen automatisk bliver opdateret hos alle kunder, forsikrer Per Rasmussen.

»Vi ser nogle situationer, hvor spammere har skaffet sig adgang til maskiner hos vores kunder og brugt dem til at videresende spam. Derfor indfører vi den nye mailstandard, der skal forhindre denne form for misbrug,« siger han.

TDC oplyser at skiftet til ASMTP gør det lettere at spore de kunder, der bevidst eller ubevidst medvirker til spredning af spam. Men indtil videre er det altså stadig muligt at skjule sig ved at benytte den gamle standard SMTP.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Vallensbæk Kommune

NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

Sydjylland

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S