Menneske-robot sendes ud i rummet

En menneske-lignende robot skal sendes op til den internationale rumstation ISS i efteråret.

Artikel top billede

Besætningen på den internationale rumstation ISS får til efteråret selskab af en humanoid robot, Robonaut 2 (R2), som er udviklet af NASA og General Motors. Robonaut 2 skal efter planen transporteres op til ISS på rumfærgen Discovery i september. Denne opsendelse – STS-133 – er planlagt til den 16. september og er samtidig den sidste i rumfærgeprogrammet.

Indtil amerikanerne er klar med et nyt rumfartøj er de henvist til at leje plads i russernes Soyuz-kapsler eller benytte fremtidige kommercielle udbydere.

Robotten R2 har to lange arme og skal udføre forskellige opgaver, som normalt klares af astronauter – det skal samtidig testes hvordan den reagerer på stråling, vibrationer, vægtløshed og elektromagnetisk støj.

Den vejer omkring 150 kilo og består af en torso med et hoved, to arme og to hænder, der skulle være så følsomme, at de kan samle et stykke papir op uden at krølle det – og alligevel kan hver hånd løfte 10 kilo.

Foruden det fysiske arbejde skal det også testes, hvordan robotten fungerer i samspil med den menneskelige besætning på rumstationen. NASA forestiller sig, at astronauterne kan rejse sammen med robotter på kommende rummissioner.

I første omgang skal robotten fjernstyres fra Jorden gennem en bærbar computer, men senere skal den være i stand til at udføre flere opgaver selvstændigt.

Det canadiske rumagentur har allerede en menneske-lignende robot på ISS, som primært udfører reparationer på stationens ydre.

Fremover vil USA satse stærkere på ubemandende missioner og præsident Obama har aflyst Constellation-programmet, der skulle bringe mennesker tilbage til Månen og videre til Mars.

En beslutning, som den første mand på Månen, Neil Armstrong, betegner som katastrofal i et åbent brev til præsidenten.

Se en længere video med den nye R2-robot hos YouTube.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,