En tidlig version af Microsoft Visual InterDev 6.0 kan hentes på Microsofts Web-sted. Tanken er at give udviklere en chance for at se og prøve nyhederne i god tid inden produktlanceringen senere på året. Visual InterDev anvendes først og fremmest til at udvikle Web-applikationer baseret på databaser, og version 6 har væsentligt forbedret databasekobling og understøttelse af komponenter, der er udviklet med værktøjer i Microsoft Visual Studio. Programmet findes på www.microsoft.com/interdev.