Danskerne er Europas tryggeste internetbrugere

En ny europæisk undersøgelse viser, at danskerne er det folkefærd, der bekymrer sig mindst om identitetstyveri ved e-handel og brug af netbank. Vi er kun halvt så bange som tyskerne og briterne.

Danskerne bekymrer sig om identitetstyveri på internettet - men ikke lige så meget som for eksempel tyskerne. Det viser en ny undersøgelse foretaget af research-organisationen YouGov.

Faktisk er Danmark det land i undersøgelsen, hvor bekymringen for persondata-tyveri er allermindst. 41 procent af de i alt 1004 adspurgte danskere svarede, at de er bekymrede for svindel, når de benytter deres netbank eller handler på internettet. Det er kun halvt så mange, som i Storbritannien og Tyskland, hvor bekymringerne rammer henholdsvis 78 og 79 procent. I Frankrig svarede 70 procent, at de er nervøse for datasikkerheden, mens tallet for vores svenske naboer ligger på 55 procent.

Der synes at være en sammenhæng mellem brugernes aktivitet og deres tryghed til datasikkerheden online. Procentvis er det faktisk danskerne, der er mest aktive på netsteder, hvor vi deler personlige oplysninger. Hele 80 procent logger sig regelmæssigt - det vil sige mindst én gang om ugen - ind på deres netbank, handler hos e-handelsvirksomheder eller benytter lignende websider. Svenskerne er med et resultat på 77 procent næsten lige så aktive som danskerne, mens de tyske internetbrugere indtager sidstepladsen med 57 procent.

Undersøgelsen sætter også en prislap på, hvor meget vi danskere er værd for online-bedragerne. I gennemsnit kan vi hver især bedrages for 95.826 kroner, såfremt vores personlige oplysninger falder i de forkerte hænder. Beløbet er den samlede sum af de aktiver, der er tilgængelige på gennemsnitsdanskerens onlinekonti, hvilket for eksempel omfatter konti i banker, online-spilleklubber og netbutikker. I alt skulle det være teoretisk muligt at aflure danske internetbrugere hele 284 milliarder kroner.

Inden man sluger tallene råt, bør man bemærke, at undersøgelsen er sponsoreret af VeriSign, der tjener penge på at levere sikkerhedstjenester til den digital infrastruktur.

Undersøgelsen er endnu ikke lagt ud til offentligt skue, men Christina Terry fra kommunikationsvirksomheden OutCom - der står for undersøgelsens præsentation i Danmark - oplyser til ComON, at det vil ske inden længe.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS