IT- og Telestyrelsen fejlinformerer om datapriser

Den seneste roaming-forordning fra EU omfatter ikke lavere datapriser i udlandet, fortalte IT- og Telestyrelsen i sin nye prispjece. Men det er ikke korrekt.

(Opdateret) Fra den 1. juli bliver det billigere at sende og modtage data over mobilnet i andre EU-lande. Det er resultatet af den nye roaming-forordning, som blev vedtaget i april af EU-parlamentet. Men det faktum, at dataoverførsel snart bliver billigere i udlandet, kom ikke med i den seneste prispjece fra IT- og Telestyrelsen. Tværtimod fortalte prispjecen, at EU-fordordningen ikke omfatter datapriser. Og det er lodret forkert.

IT- og Telestyrelsen udsendte tirsdag sin halvårlige prispjece, »Hallo, hallo - ved du hvad det koster«, som denne gang har særligt fokus på mobilt bredbånd. I pjecen udpeges en række forhold, som forbrugerne bør være opmærksomme på i forbindelse med de mobile bredbånds-abonnementer. Herunder at det er dyrt at bruge i udlandet.

Det ubegrænsede forbrug i et 3G-abonnement gælder nemlig kun i Danmark. I udlandet skal der både betales for de data der sendes og modtages. Og prisen kan være meget høj. I de priseksempler, som IT- og Telestyrelsen har offentliggjort, kan man se at det koster helt op til 56 kroner pr. MB at overføre data i et andet EU-land. Priserne er indsamlet pr. 1. maj.

I prispjecen skrev IT- og Telestyrelsen: »Der er i EU lavet aftaler, så det er blevet billigere at ringe inden for EU og med den seneste roaming-forordning vil det fra den 1. juli i år også blive billigere at sende en sms fra et andet EU-land end det er i dag. EU-forordningen omfatter ikke lavere datapriser fra et andet EU-land«.

Men dette er ikke korrekt. Den seneste EU-forordning fra april betyder netop, at der indføres et prisloft på datapriserne fra et andet EU-land den 1. juli. Prisloftet gælder dog kun for engrospriserne - altså de priser, der betales indbyrdes mellem teleselskaberne - og ikke for slutkunde-priserne. Men formålet med loftet er at få teleselskaberne til at sænke slutkunde-priserne, og det ventes da også, at MB-priserne for telebrugere vil falde allerede fra den 1. juli.

Prisloftet for datatjenester er på 1,00 euro pr. MB fra den 1. juli 2009, 0,80 euro pr. MB fra den 1. juli 2010 og 0,50 euro pr. MB fra den 1. juli 2011. Her er der altså tale om en ganske dramatisk reducering fra de nuværende priser på helt op til 56 kr. pr. MB og ned til en engrospris på 7,5 kr.

Men denne vigtige information, som får stor betydning for alle danske databrugere, fremgik ikke af den seneste publikation fra IT- og Telestyrelsen, som ellers netop har fokus på mobilt bredbånd. I stedet blev det oplyst, at EU-forordningen ikke omfatter datapriser, hvilket er forkert.

IT- og Telestyrelsen erkender overfor ComON at der er tale om en upræcis formulering i prispjecens tekst og har efter ComONs henvendelse nu rettet teksten, som nu lyder: »EU-forordningen omfatter desuden et loft over de priser, teleselskaberne indbyrdes må tage for overførsel af data til et andet EU-land. Det skulle meget gerne føre til lavere priser for slutbrugerne«.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S