Databasen, kaldet Longitudinal Labor Force File (LLFF), kom i søgelyset, efter at en kommission afleverede en rapport om systemet til parlamentet i maj måned. Rapporten kritiserede databasens omfang og den manglende beskyttelse af de informationer, som den indeholder.
LLFF indeholdt bl.a. oplysninger om skat, børnepenge, socialstøtte, forsikring, sygesikring, jobtræning og uddannelse.
Som reaktion på rapporten besluttede det canadiske Ministry of Human Resources Development at droppe databasen. Informationerne er dog ikke slettet - men den software, som forbinder de mange dataposter fra forskellige edb-systemer til en samlet database, er fjernet fra systemet.
Den ansvarlige minister, Jane Stewart, siger i en pressemeddelelse, at ministeriet vil oprette en ekstern komite, der skal overvåge den fremtidige brug af data om landets borgere.
(Kilde: Wired)