Mystik hos Google.dk - havde navneservere hos One.com!

Hvad skete? (opdateret med erklæring fra Google)

Artikel top billede

Mens Googles forskellige nationale søgesider bruger Googles egen navneserver i Mountain View, så bruger Google.dk en navneserver hos One.com.

Det fortæller blogger og ComON-læser Daniel Lomholt, som har beskrevet fænomenet i et blogindlæg og til dagligt arbejder med at lave hjemmesider. Han undersøgte fænomenet, da han oplevede problemer med indlæsningen af siden.

Googles danske pressekontakt fortæller til ComON, at Google arbejder på sagen og forventes at komme med en forklaring senere.

Da ComON tirsdag aften lavede opslag på sider som svenske Google.se og tyske Google.de, brugte de alle Googles egne navneservere. Opslaget blev gjort hos IP-adressen 195.47.247.250, som er hostet af Google selv.

Hvis vi derimod lavede et opslag på Google.dk, blev vi henvist til en dansk IP-adresse. Et opslag hos DK-Hostmaster viste, at Google benyttede navneservere hos det danske webhotel One.com.

 

Problem rettet

Lidt over klokken 18 henviste et opslag på Google.dk igen til Mountain View, ligesom DK-Hostmaster igen berettede, at Google selv stod for navneserverne.

Mens ComON venter på en forklaring fra Google, må vi nøjes med Daniel Lomholts fra hans blog:

"Det hele ser ud til at være en fejl, og det kan umuligt passe at Google har valgt at vælge One.com, da Googles trafik er meget mere krævende, end bare en ganske almindelig hjemmeside, som de fleste folk, der hoster hos One.com har.

Noget kan tyde på, at en person har sendt en anmodning om at ændre navneserverne til Google.dk, og så er Google måske kommet til at acceptere ved en fejl."

 

Google melder problem løst

Google melder nu i en skriftlig erklæring til en række journalister, at problemet er løst. Det er angiveligt en opdatering, der er skyld i problemet.

"I en kort periode, blev brugere af www.google.dk ledt til en anden webside. En forkert DNS opdatering synes at være årsagen til problemet, der er løst nu. Vi har været i kontakt med ledelsen af one.com og med DK-Hostmaster A/S, der er ansvarlig for administration af domænenavne i Danmark. De har begge været hjælpsomme i denne sag," udtaler Peter Friis, direktør for Google Danmark.

Opdateret klokken 19.55 med erklæring fra Google.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S