Det offentlige sætter sine data på udsalg

Det offentlige sidder inde med en masse brugbar data, som private virksomheder kunne bruge til at opbygge nye tjenester og forretninger med. Det har hidtil været for bøvlet og dyrt at få fat i. Men nu kommer offentlig data på tilbud.

Tjenester som Findvej.dk og den danske mashup-tjeneste "Hvad koster børnehaven?" er et resultat af fantasifuld brug af offentlige data.

Og dem er der ikke nok af i Danmark, mener IT- og Telestyrelsen.

Derfor lover styrelsen nu, at det skal være lettere for private virksomheder at få adgang til data fra det offentlige, som virksomhederne kan bruge til at lave applikationer og digitale tjenester.

Der skulle nemlig være store økonomiske gevinster at hente i offentlige data.

Telestyrelsen har fået analysebureauet Gartner til at kigge på området, og i en rapport er Gartner kommet frem til, at staten har data, som potentielt kunne sælges videre for op til 400 millioner kroner, og at private virksomheder med datamængden kunne skabe forretninger for 200 millioner kroner.

Men netop betaling for data har været med til at holde udviklingen tilbage. Meget indsamling af data er nemlig finansieret af brugerbetaling, som dermed er svær at slippe af med. Men der skal tænkes kreativt.

Inspireret af udviklingen i Storbritannien vil man nu skabe nye regler, fortæller konstitueret vicedirektør i IT- og Telestyrelsen Adam Lebech.

»Vi har gjort meget for at gøre den offentlige data tilgængelig. Men nu vil vi gerne prøve at vende det på hovedet. Inspireret af udviklingen i England siger vi nu: Show us the way. Vis os hvor i kan bruge vores data,« siger Lebech.

»I stedet for at købe alle data fri, så vil vi gerne have folks bud på, hvad det er for nogle data, som kan blive til gode forretninger for private. Når vi ved det, så kan vi gå ind og skrue på tingene,« siger han med henvisning til, at de mest efterspurgte data kan gøres billigere eller gratis.

Vi skal gøre nettet uundværligt

Desuden skal det offentlige blive bedre til at præsentere den data, som private kunne anvende i nye og innovative tjenester.

Gode eksemplar på privat brug af offentlige data i udlandet er ifølge Gartner Gapminder.org og Policymap.com.

Ifølge Adam Lebech håber man, at en bølge af nye danske mashup-tjenester og hjemmesider kan være med til at skabe vækst, nye arbejdspladser og bedre servicetilbud. Og så skal det bruges til at udbrede bredbåndsinternettet i Danmark på en omvendt måde.

»Når vi snakker om at udbrede internettet i Danmark, så er der meget snak om at skabe adgang til det og få lagt kabler i jorden. Men det handler ikke kun om adgangen til internettet,« siger Lebech.

»Der er jo en grund til, at der kun er 35 bredbåndsforbindelser per 100 dansker, og det er, at mange ikke endnu ser nytteværdien af bredbåndsinternet. Det kan det her være med til at skabe,« siger Adam Lebech.

Den aktuelle Gartner-rapport kan findes på telestyrelsens hjemmeside, hvor der indbydes til debat om emnet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S