I mandags skulle Bill Gates præsentere det nye styresystem Windows 98 for en udvalgt presseskare. Testmaskinen ville dog ikke som Microsoft-chefen havde tænkt det, og resultatet var den første offentlige demonstration af et crash under Windows 98. Bill Gates skyndte sig at skifte til en anden computer, hvor styresystemet blev afviklet uden problemer, og benyttede lejligheden til at minde om, at Windows 98 med god grund stadig ikke kan købes i butikkerne.