Ønsket om at få virksomheden ud på det europæiske marked med et .eu-domæne bliver for mange ikke opfyldt. Banale fejl og mangel på begrundelser holdt 60 procent af ansøgerne ude. Og de har heller ikke fået begrundelser for afslag på ansøgningerne.
9403 danske virksomheder søgte i foråret om at få et .eu-domænenavn. 5527 fik det ikke på grund af komplekse regler. Nu kan andre firmaer i Europa så stikke af med éns firmanavn. Det skriver ErhvervsBladet onsdag.
»Mange danske virksomheder er i dag skuffede. Man har muligvis haft ret til et navn, men en mindre fodfejl eller unøjagtighed har betydet, at ansøgningen ikke er blevet accepteret,« siger advokat Jakob Plesner, voldgiftsmand ved det europæiske voldgiftsinstitut vedrørende sager om domænenavnet .eu, til ErhvervsBladet.
»Jeg har talt med hundredvis af virksomheder og ingen har forstået reglerne fuldt ud. Det gælder både for mindre og meget store virksomheder,« forklarer Jakob Plesner.
Den mindste stavefejl i ansøgningerne betød at de blev skrottet. Ansøgninger med papirclips blev også sorteret fra. Endda uden forklaring.
Jesper Aggerholm fra DanDomain, som har stået for at de danske virksomheder var med i at få en .eu-endelse på hjemmesiden, forklarer, at mange, næsten 60 procent, ikke fik ønskerne opfyldt fra belgiske EURid, som har stået for tildelingen.
I de fleste tilfælde har det været småfejl, der har holdt danskerne udenfor, men ansøgerne blev afvist uden begrundelse, og er derfor ikke klar over, hvad der skulle ændres.
»Vi har hørt om et eksempel, hvor der sad en clips i ansøgningen. Det var ikke tilladt, så ansøgningen røg ud,« fortæller Jesper Aggerholm.
Derudover forklarer han til ErhvevsBladet, at der ikke har været nogen kommunikation mellem EURid, og PriceWaterhouseCoopers som har behandlet ansøgningerne, og de danske ansøgere. Det kunne have gjort, at flere ville have forstået de komplekse regler og have afleveret hvad der blev set som en korrekt ansøgning.
