EU taber strid om elektronik-told

I striden om EU-tolden på elektronik-produkter har USA vundet en sejr ved en WTO-domstol.

USA har vundet over EU i en sag om told på elektronik-produkter som skærme og printere. En domstol ved verdenshandelsorganisationen WTO har afgjort at EU ikke må opkræve den omstridte told på en række produkter.

Tilbage i 2008 klagede USA, Taiwan og Japan over EU-tolden hos WTO. Tolden er på 14 procent og gælder kun for udvalgte varegrupper.

Der var stor ballade omkring tolden, da den blev indført i 2004, og det blev antydet at den virkelige dagsorden for at indføre tolden er at flytte job fra Østen til de nye, overvejende østeuropæiske EU-lande.

Efterfølgende valgte flere skærmproducenter da også at flytte produktionen fra asiatiske lande til Østeuropa for at undgå import-tolden.

Tolden gælder blandt andet for computerskærme, set-top-bokse til fjernsyn og multi-funktions printere, men den teknologiske udvikling har gjort det meget svært at afgrænse produktgrupperne.

En handelsaftale fra 1996 fjerner tolden på ”højteknologiske produkter” mellem de 72 lande, der har underskrevet aftalen. I den forbindelse er der udarbejdet en liste over produkter, som landene ikke må pålægge told, men sådanne lister bliver hurtigt forældet i en verden, hvor det f.eks. er svært at trække grænsen mellem en computer-monitor og et fjernsyn.

EU har alligevel opkrævet told på nogle produkter i de seneste år og argumenteret med, at de er udstyret med ekstrafunktioner og derfor må kategoriseres som ”underholdnings-elektronik”, som ikke hører ind under aftalen. Det gælder blandt andet for fladskærme på mere end 19 tommer.

Men WTO har altså afgjort, at denne praksis strider mod handelsaftalen fra 1996.Den amerikanske regerings handelsansvarlige, Ron Kirk, betegner WTO-afgørelsen som ”en vigtig sejr for amerikanske teknologi-producenter”.

EU har nu 60 dage til at anke afgørelsen.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporter til lokal IT støtte i Tirstrup

Midtjylland

Digitaliseringsstyrelsen

Udbuds- og kontraktjurist til Kontor for MitID

Københavnsområdet

Region Midtjylland

It-supporter til Regionshospitalet Viborg

Midtjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S