Kraftig vækst i teleinvesteringer

De danske teleselskaber sætter langt flere penge i ny teknologi og infrastruktur end tidligere, viser en ny rapport om teleinvesteringer. Men selv om både omsætning og antal ansatte er i kraftig stigning, har den danske telebranche særdeles dårlige fremtidsudsigter, mener teleanalytiker John Strand.

For fjerde år i træk bruger telebranchen samlet set flere penge på investeringer end året før. Det viser IT- og Telestyrelsens netop offentliggjorte Økonomiske nøgletal 2007.

Ligesom i 2006 stod elselskaber for en stor del af de samlede teleinvesteringer. Elselskaberne investerede således 2,6 milliarder kroner i 2007 i opbygningen af deres fiberbaserede bredbåndssatsning, hvilket er næsten en milliard kroner mere end i 2006.

"Væksten i investeringer på godt 24 procent på bare et år styrker konkurrencen til gavn for forbrugerne. Samtidig viser tallene for første gang i seks år en stigende beskæftigelse i branchen, hvor antallet af fuldtidsbeskæftigede nu er oppe på knap 1.800. Begge dele afspejler positive forventninger til markedsudviklingen, og det er en optimisme, jeg deler", siger videnskabsminister Helge Sander.

Det modsatte holdsning har teleanlytiker John Strand. Han mener, at der ikke er grund til optimisme, men til pessimisme:

»Den danske telebranche ligger i respirator - og der er møntindkast på respiratoren,« siger han til Business.

Baggrunden er, at der ifølge teleanalytikeren er alt for mange teleselskaber og bredbåndsudbydere i Danmark til, at de kan overleve. De skal nemlig hele tiden investere massivt i ny teknologi uden at kunne forrente pengene, anfører Business.

»Telebranchen er nødt til at foretage så store investeringer, at den indtjening, den skaber, betyder, at kun meget få selskaber - faktisk kun et, nemlig TDC - er i stand til at forrente disse investeringer. Hvis de ikke bliver ved med at investere i ny teknologi, dør de om tre år,« siger teleanalytikeren til avisen.

Netcompany A/S

Senior Network Engineer

Nordjylland

Unik System Design A/S

DevOps Engineer

Sydjylland

Lægemiddelstyrelsen

Løsningsarkitekt

Københavnsområdet

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job