Er det i orden at fildelere får lukket for nettet blot fordi et adminitstativ halv- eller hel-offentligt organ har besluttet, at vedkommende er skyldig i krænkelser af copyright-loven?
Eller skal man i stedet tage udgangspunkt i, at internetttet er så vigtigt for det moderne mennenske, at adgangen er en fundamental menneskerettighed?
Det spørgsmål bliver formentlig afgjort under Sveriges EU-formandskab her i efteråret.
I dag startede forhandlingerne om hvordan EU-landene skal styre teleområdet fremover. Netneutralitet og regulering af teleselskaberne er blandt de mange emner i den store lov-pakke med direktiver og ændringsforslag – under eet benævnt telecom-pakken – der på bordet hos de tre parter, EU-Kommisisonen, ministerrådet og EU-Parlamentet.
Et af de væsentligste punkter i pakken er et amendment - det vi sige ændringsforslag – med det gode navn 138.
Amendment 138 er blot nogle få linjer, der kort sagt siger, at internettet er at sidestille med basale menneskerettigheder som ytringsfriheden. Derfor er det kun gennem en domstolskendelse, at man kan få frataget sin internetforbindelse, lyder det.
Forslaget er specifikt møntet på det indgreb, som Frankrig og andre lande er i gang med at indføre mod internetpirater. Det sker med 3 strikes-modellen – altså lukning af internetforbindelsen hos folk, som er blevet grebet i at dele copyrightbeskyttede filer med andre på nettet.
Ekspres-domstol
Frankrigs egen lov om 3 strikes – Hadopi-loven – blev erkendt forfatningsstridig i foråret kort efter vedtagelsen. For en uge siden lykkedes det præsident Sarkozy at få en ny, ændret lov, Hadopi 2, igennem. Ændringerne fra version 1 til version 2 gælder den myndighed, der skal fradømme folk deres internetforbindelse. Hvor det før var en rent administrativ myndighed, så er det i Hardopi 2 en særlig variant af den franske domstolspraksis, en slags ekspres-ret, hvor man af tidsmæssige årsager ikke indkalder den sigtede.
Hadopi 2-loven er allerede indbragt for landets forfatningsdomstol, men selvom tricket med ekspress-retten skulle sikre Frankrigs ret til 3 strikes på trods af amendment 138, så bliver forhandlingerne om telecom-pakken ikke nødvendigvis nemmere af den grund.
En embedsmand tæt på beslutningsprocessen siger til ComON, at Sarkozy har lagt så meget prestige i at få fjernet amendment 138, at det nærmest er ligegyldigt om Frankrigs Hadopi-lov bliver påvirket af ændringsforslaget eller ej – amendment 138 SKAL væk.
Omvendt er kræfterne i den modsatte lejr –Europa-parlamentet – stærkt fokuseret på holde fast på amendment 138 for enhver pris.
Indædt kamp
Ifølge den britiske akademiker Monica Horten, hvis blog Iptegrity har fulgt tilblivelsen af telecompakken tæt – har parlamentets forhandlinsggruppe lagt sig fast på en noget speciel amendment 138-linje:
Der er nemlig mange del-direktiver i pakken, der er angribelige set fra et rettighedssynspunkt, og på området netneutralitet åbnes der for ubehagelige indgreb, påpeger Horten. Men det vil være for besværligt og omkostningsfyldt at åbne hele telecompakken til forhandling endnu engang – derfor ”nøjes” parlamentet med at kæmpe for amendment 138, men vil kæmpe så meget desto mere indædt, lyder analysen.
Piratpartiet i første linje
En interessant detalje er, at den nyvalgte version af Europa-parlamentet nu inkluderer ingen ringere end Piratpartiet, og at partiets medlem Christian Engstrom er med i den forhandlingsgruppe, der skal forsøge at blive enige med ministerrådet om telecompakken.
Eneste danske medlem af forhandlingsgruppen er i øvrigt tidligere erhvervsmister Bendt Bendtsen. Han gjorde sig forrige år bemærket med en klar afvisning af 3 strikes-modellen i Danmark.
”Det er hævet over en enhver tvivl, at parterne ikke bliver enige lige med det første. De står meget stejlt over for hinanden,” siger førnævnte embedsmand, der ikke ønsker sit navn frem.
Ministerrådet og Europa-parlamentet har nu seks uger til alligevel at blive enige om detaljerne i telecompakken og om, hvorvidt adgangen til internettet er eller ikke er en fundamental menneskerret.
Amendment 138 tog i det komplekse forhandlingsforløb i foråret navneforandring til 46, men benævnes for nemheds skyld oftest ved sit oprindelige navn.
