Meget elektronik indeholder giftige og skadelige stoffer som krom, bly og flammehæmmere. Derfor skal brugt elektronik indsamles og genanvendes - eller bortskaffes på betryggende vis. Det kan være en bekostelig affære, så derfor er der tilsyneladene nogen, der har opdaget, at det kan svare sig, at lade dette foregå i den tredje verden, hvor man ikke går så meget op i miljøforhold, arbejdstilsyn og den slags petitesser.
Det er elektronik-producenternes ansvar, at sørge for indsamlingen af de udtjente produkter, men nye tal viser, at kun en fjerdedel af vores brugte grej havner på genbrugspladsen. Resten - 6,6 millioner tons - forsvinder ad ukendte veje og en stor del af det havner altså i den tredje verden, hvor både børn og voksne arbejder med at adskille og afbrænde de ofte giftige sager, fortæller tallene fra miljøorganisationen Greenpeace's seneste undersøgelse.
Manglende fertilitet, nyresvigt, kræft, fosterskader og indlæringsvanskeligheder er nogle af de følgevirkninger, der rammer de uheldige, der beskæftiger sig med det farlige arbejde. Greenpeace foreslår derfor en opstramning af reglerne for virksomheders ansvar for genanvendelsen, således disse betaler proportionelt med, hvor meget affald de hver især bidrager mned.
