Memory Corp forventer faldende DRAM-priser

Den adm. direktør for belgiske Memory Corp, John Rasmussen, forventer at DRAM-priserne vil stabilisere sig i de kommende måneder.

Siden årsskiftet er priserne for DRAM-hukommelse på spotmarkedet steget med helt op til 70 pct. John Rasmussen, der er adm. direktør for Memory Corp i Belgien, mener at toppen er nået og regner ikke med flere prisstigninger på DRAM-markedet.

»Prisen vil nok ikke gå meget højere end den er lige nu. Samsung og Infinion vil i anden halvdel af april sende flere chip på spotmarkedet, og uden den helt vilde efterspørgsel fra mindre pc-byggere og modulbyggere vil de uværligt drive spotprisen over i en faldende tendens. I bedste fald bliver prisen hvor den er nu, men personligt mener jeg vi har set toppen for denne omgang,« siger John Rasmussen til ComON.

Til at understøtte en ny eller fortsat prisstigning skal der komme overraskende stor efterspørgsel fra pc-markedet, og indtil videre er der ingen udsigt til kraftigere stigning i efterspørgslen end allerede indkalkuleret, mener han.

I midten af marts kostede et typisk 256MB DDR400 modul mellem 34 og 38 dollar, hvor det i dag fra spotmarkedet vil koste 50-56 dollar. Priserne på den ældre SDRAM PC133 teknologi har i samme periode været flad til let faldende.

»I sensommeren 2003 besluttede flere store chipfabrikker at omlægge en del DRAM-produktion til at producere Flash chip hvor salgsprisen har været mere stabil og på et højere niveau. Det tager tre-fire måneder før en sådan omlægning slår igennem på markedet, og det er bl.a. resultatet af disse beslutninger vi ser nu, hvor der er overkapacitet på Flash chip samt frygt for mangel på DRAM chip«, siger John Rasmussen.

Igennem de seneste uger er prisen på Flash-hukommelse faldet, hvilket i disse dage slår igennem på Flash-kort til forbrugerelektronik. John Rasmussen forventer, at priserne for Flash-hukommelse vil falde yderligere i de kommende måneder.

»Vi vil med stor sikkerhed se faldende priser de næste måneder. Der er kommet flere producenter af NAND flash chip, og på grund af den nævnte migrering til Flash production er der lige nu en overproduktion i markedet, hvilket naturligt på kort sigt vil drive priserne på Flash produkter ned,« siger John Rasmussen.

Handelen med DRAM- og Flash-hukommelse er opdelt i et kontrakt- og spot-marked. De store OEM-kunder (typisk mærkevare pc-producenter) samt memorymodul-byggere med direkte adgang til chipfabrikker køber på såkaldte kontraktpriser, som fastsættes af chipproducenter typisk for 14 dage af gangen.

Langt de fleste memorymodul-byggere dækker en stor del af deres behov for råvarer på spotmarkedet, hvor prisen dagligt følger udbud og efterspørgsel. Spotmarkedet anvendes af chipfabrikker og kontraktkunder til at sende overskudslagre ud på markedet. Udviklingen på spotmarkedet slår direkte igennem overfor forbrugerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere