Symantec har erkendt, at "System Doctor" programmet i Norton Utilities pakken, som skal reparere fejl i systemopsætningen, i nogle tilfælde kan fremprovokere alvorlige fejl i forbindelse med Windows 95 og 98. Fejlen vedrører Norton Utilities med versions-nummeret 3.0.7. Hvis man oplever problemer med programmet kan det have flere forskellige årsager, ifølge BugNet; eksempelvis kan en konflikt med grafikkortet eller andre programmer være årsag til, at maskinen "fryser", og det samme kan ske, hvis SmartDRV er aktiveret i config.sys eller autoexec.bat filerne. Hvis man har aktiveret "Fast Shutdown" i Windows 98, kan der også optræde problemer.