Folketinget besluttede i 2003 at bruge 30 millioner kroner på at forske i de sundhedsmæssige konsekvenser af mobilstråling. De første 15 millioner blev delt ud i 2004, og resten af pengene blev i går fordelt på fire forskningsprojekter, men forskningsresultaterne ligger tidligst klar i 2008, og på det tidspunkt vil de ikke kunne få indflydelse på telepolitikken, fordi 3G-nettet allerede vil være fuldt udbygget.
»Vi vil presse på for at få resultaterne ud så hurtigt som muligt, men vi kigger på en tre-årig tidsramme. Bedre kan vi ikke gøre det,« siger professor Phillipe Grandjean, der er formand for Det Strategiske Forskningsråd til Jyllands Posten.
Han erkender, at det ud fra en sundhedsmæssig betragtning ville have været smartere at gøre tingene omvendt, så man havde forsket først og etableret 3G-nettet bagefter.
»Situationen opstår, fordi man har igangsat den her teknologi uden at have iværksat forundersøgelser. Man kunne sagtens have lavet for eksempel neurologiske forsøg, inden der blev givet tilladelse til selskaberne. Det er en lidt omvendt rækkefølge, tingene sker i,« siger Phillipe Grandjean.
Ifølge IT- og Telestyrelsen vil teleselskaberne i alt opsætte mellem 8000 og 10.000 3G-master, og regningen for at pille masterne ned igen beløber sig til omkring én million kroner per mast.
3G-teleselskaberne, TDC, Telia og 3, har forpligtet sig til at dække mindst 80 procent af Danmark i 2008.
