Nu tjener HP igen penge på pc-forretningen

HP's globale regnskab for første kvartal, der sluttede den 31. januar, er bedre end analytikernes forventninger.

HP's globale regnskab for første kvartal, der sluttede den 31. januar, er bedre end analytikernes forventninger. Resultatet blev på 1,1 milliard dollar, en vækst på 25 procent i forhold til foregående kvartal. Fire ud af fem forretningsenheder - herunder pc-forretningen - bidrog med positiv indtjening.

Enterprise-gruppen gik 6 procent tilbage. Men pc-forretningsenheden vendte et underskud på 68 millioner dollar i sidste kvartal til et overskud på 33 millioner dollar i dette kvartal. Styksalget gik ifølge IDC frem med 4,9 procent i fjerde kalenderkvartal.

Den samlede omsætning for alle forretningsneheder faldt 1 procent fra 18 milliarder dollar til 17,9 milliarder dollar. Ifølge HP skyldes det primært et svagt kommercielt marked i USA og Japan, mens Europa og Asien-Pacific rapporterer om vækst i omsætningen. I Europa steg omsætningen 6 procent.

»Det første kvartal var vores bedste generelle indtjeningsperiode siden fusionen, hvilket viser, at der er solidt hold i vores forretningsmodel. Vi har gjort gode fremskridt med hensyn til omkostningsstrukturen, vinder fortløbende markedsandele i hver eneste forretningsenhed og fortsætter med at forbedre vores bruttomargin,« jublede topdirektør Carly Fiorina oven på regnskabsoffentliggørelsen.

En analytiker - Kevin M. Hunt fra Thomas Weisel Partners - siger til det amerikanske CRN, at de fusionsrelaterede effekter har været imponerende, men at omsætningen er lidt for let. Der kan stadig foretages omkostningsreduktioner, mener han, men snart ophører denne reguleringsmetode med at virke, fordi der simpelt hen ikke er mere at skære ned på. Så er det vigtigt, at HP kan fremvise øget salg. Det bliver ikke nemmere, hvis der opstår krig i Iraq, peger han på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere