Napster-konkurrent starter i september

Sony og Vivendi Universal har annonceret at den nye musik-tjeneste Pressplay bliver lanceret i den første halvdel af september.

To giganter skal slås om fremtidens musik-marked på internet. På den ene side står Sony og Vivendi Universal, som sammen med MSN står bag den nye musik-tjeneste Pressplay (tidlligere kendt under navnet Duet). De to pladeselskaber har netop meddelt, at tjenesten bliver tilgængelig i den første halvdel af september.


Kampen om Napsters arv skal føres med en anden bred alliance, BMG, EMI og Warner, tre store pladeselskaber, som planlægger internet-tjenesten MusicNet. BMG tilhører mediekoncernen Bertelsmann, der også har investeret i Napster, mens Warner ejes af internet-giganten AOL, som naturligvis også deltager i samarbejdet sammen med RealNetworks.


Det ligner den traditionelle kamp mellem Microsoft og AOL/RealNetworks på software-markedet, eller mellem MSN og AOL når det gælder online-tjenester. Pressplay benytter ikke overraskende Microsofts Windows Media format, mens MusicNet anvender teknologi fra RealNetworks.


Sandsynligvis skal Pressplay også benytte teknologi fra MP3.com, som Vivendi Universal købte i juni for 372 millioner dollar.


Den største forskel mellem Pressplay og MusicNet ligger ifølge Vivendi i betalingsmodellen; mens MusicNet overlader det til rettigheds-indehaverne at bestemme prisen, vil Pressplay selv fastlægge priser for musik-downloads.


(Kilde: Futurezone)

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems