Tele2 på kant med loven

Tele2's nye Freeway-abonnement markedsføres, men leveres ikke. Det kan være et brud på markedsføringsloven.

Det kan være et brud på markedsføringsloven, når Tele2 ikke er i stand til at levere deres nye Freeway-produkt indenfor den lovede tidsramme. Tele2Freeway markedsføres med en leveringstid på 5 til 7 uger, men mange kunder har alligevel ventet i over fire måneder.

En af de utilfredse kunder, som har beklaget sig overfor ComON, fortæller, at han gentagne gange har henvendt sig til Tele2, for at høre, hvornår han kan forvente at hans Freeway-abonnemnet træder i kraft. Han har ventet i over fire måneder.

»Tele2 kundeservice har flere gange per telefon fortalt mig, at min ordre har været "gået i stå", grundet fejl i deres eget system,« siger han. Undervejs forsøger han at opsige abonnementet, hvilket ikke sker. Tilmed modtager han et brev om, at forbindelsen vil virke en bestemt dato. En dag som lå før modtagelsen af brevet.

»Derefter beslutter min kæreste og jeg, at give dem en chance til, da vi fik besked om, at det ville virke den 18. april,« siger kunden til ComON. Men til gengæld modtog han onsdag den 28. marts en email om, at hans telefonabonnement nu er lukket hos Tele2, og at Freeway-abonnementet er blevet aktiveret. Men han har ikke modtaget noget ADSL-modem fra Tele2, og samtidigt er forbindelsen til hans fasttelefon forsvundet.

TDC bekræfter, at kundens nummer er opsagt på vegne af en indgået ordre fra Tele2. Men den har TDC Branchesalg, ifølge ComON's oplysninger, først modtaget 14. marts, til trods for at kunden bestilte Freeway hos Tele2 for over fire måneder siden.

Hos Teleankenævnet, der behandler forbrugernes klager, fortæller chefkonsulent Nina Sandroos, at utilfredse Tele2-kunder er begyndt at henvende sig.

»Jeg kan bekræfte, at vi modtager en del telefoniske henvendelser vedrørende Freeway,« siger hun. Hvor mange kan hun dog ikke fortælle, da der ikke føres den form for statistik. Teleankenævnet opfordrer kunder til at sende et klagebrev til udbyderen, hvis de er utilfredse. Først derefter, kan teleankenævnet se på utilfredse kunders henvendelse.

»Det er en betingelse for, at vi kan behandle en klage, at der er klaget skriftligt til teleudbyderen først,« siger Nina Sandroos til ComON.

Marlene Winther, fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen, oplyser, at styrelsen indtil videre kun har modtaget én enkelt henvendelse angående utilfredse og ventende Freeway-kunder. Hun ønsker ikke at omtale den konkrete sag, men siger, at en bred markedsføring, hvori man ikke holder hvad man lover, kan være et brud på markedsføringsloven.

»Man må ikke vildlede i markedsføringen, og man skal overholde god skik,« siger hun til ComON.
Om Tele2 vildleder, ved at love men ikke levere, ønsker hun ikke at kommentere, men forklarer, at det kan være en overtrædelse af markedsføringsloven, når en teleudbyder ikke leverer indenfor den aftalte tid. Der kan dog ifølge Forbrugerstyrelsen være fejl undervejs som giver længere men acceptabel, ventetid end den forventede.

»Det afgørende er, om man vildleder kunderne og ikke lever op til det, man lover,« siger Marlene Winther fra Forbrugerstyrelsen.

Det var onsdag eftermiddag ikke muligt at få en kommentar fra administrerende direktør i Tele2, Thomas Nistrup.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks