"...Tankepolitiet færdedes altid blandt dem, udspredte falske rygter og fjernede de få personer, som man mente kunne blive farlige."
Sådan skrev den engelske forfatter George Orwell i 1948 i hans fremtidsgyser 1984, og det er denne skrækvision som IT-forbundet Prosa mener at vi kommer et skridt nærmere når et flertal i Folketinget på onsdag i næste uge ventes at stemme for lovforslag L 218 fra justitsminister Lene Espersen.
Loven, der populært kaldes rockerloven skal blandt andet give politiet mulighed for at bruge civile agenter og anonyme vidner i kampen mod den organiserede kriminalitet. Men den åbner også mulighed for at politiet kan aflytte computere i langt flere tilfælde end i dag.
Dermed vil loven rykke alvorligt ved grænsen mellem statens kontrol og privatlivets fred, mener flere organisationer. De advarer også om, at det vil svække tilliden til internettet og i værste fald være en bombe under videnssamfundet og bestræbelserne på at indføre digital signatur.
I dag må politiet med en dommerkendelse i hånden foretage dataaflytninger i sager om mistanke om terrorangreb og trusler mod statens sikkerhed, grov narkokriminalitet og mord. For bedre at kunne få ram på rockerne og andre former for organiseret kriminalitet, vil justitsministeren også give politiet mulighed for at dataaflytte i sager om grov moms- og skattesvig samt i grove tyverisager.
Men Prosa mener at denne udvidelse af politiets muligheder er endnu et skridt på vejen mod George Orwells skrækvision.
»Det vil overskride den grænse for privatlivets fred, som er central i et demokrati som vores,« siger Prosas formand Peter Ussing.
Han mener ikke at loven vil ramme de kriminelle.
»Professionelle kriminelle skal nok finde måder at omgås politiets aflytning på, ligesom de allerede i dag bruger mobiltelefoner med taletidskort og bærbare computere uden netadgang,« siger Peter Ussing. I en protest mod rockerloven har Prosa lavet hjemmesiden www.1984.dk, der blandt andet giver gode råd om hvordan man beskytter sig mod politiets overvågning.
Professor, dr.jur. Peter Blume fra Københavns Universitet er ekspert I datasikkerhed, og han peger på, at der i bund og grund er tale om den klassiske balance mellem de samfundsmæssige interesser i at bekæmpe den organiserede kriminalitet og privatlivets fred.
Da Folketinget sidste forår vedtog den udskældte terrorlov, advarede Peter Blume om, at den ville give politiet øgede muligheder for at overvåge borgerne. Denne glidebane mod det totale overvågningssamfund fortsætter med den aktuelle lov, mener Peter Blume.
»Det er helt klart en glidebane. Rockere er trods alt et niveau under terrorister,« siger Peter Blume og hentyder til, at det er de samme midler i form af hemmelige aflytninger, som politiet nu får mulighed for at bruge mod rockerne.
Når politiet skal til at eksperimentere med at bryde uset ind i andres computere, frygter Prosa at metoderne hurtigt vil blive kendt af alle og enhver.
»Det vil svække tilliden til internettet betydeligt og åbne op for industrispionage i langt større omfang end i dag,« advarer Peter Ussing.
Bekymringen om at det vil svække tilliden til nettet deles af Dansk Handel & Service. I sit høringssvar til loven advarer organisationen om, at rockerloven vil være en bombe under videnssamfundet.
»Rockerne er samfundsskadelige, men det er loven også. Man har slet ikke fremhævet de negative sider for samfundet,« siger chefkonsulent og advokat Heidi Schütt Larsen fra Dansk Handel & Service. Organisationen er bange for, at de store bestræbelser, der bliver gjort for at udvikle videnssamfundet vil gå i vasken, hvis borgerne bliver utrygge ved internettet. Det kan blandt andet spænde ben for udbredelsen af den digitale signatur.
»Internetkommunikation er så vigtig for det kommende samfund, at der er en stor fare i at skubbe til den usikkerhed, der stadig hersker hos mange,« pointere Heidi Schütt Larsen.
Peter Blume deler de to organisationers bekymringer.
»Det vil helt klart svække tilliden til moderne teknologi,« siger han.
Heidi Schütt Larsen mener det er en overreaktion, når det fremover skal være muligt at dataaflytte i sager om moms- og skattesvig. Skatteloven giver nemlig allerede i dag vide beføjelser til at kontrollere moms- og skatteindbetalinger.
»Man kan sagtens ramme rockerne uden denne her lov. Man har allerede i dag lovhjemmel til at få alle de relevante papirer,« understreger Heidi Schütt Larsen.
På Christiansborg har rockerloven delt vandene. SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre har protesteret voldsomt imod, mens Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er parate til at stemme for loven sammen med regeringspartierne. Socialdemokraternes retsordfører, Morten Bødskov, deler Prosas bekymring for truslen mod privatlivets fred, men han mener at der bliver taget hånd om sagen.
»Det vil kræve en dommerkendelse at foretage dataaflytninger, og det ser vi som en garant for at vi kan styre det,« siger Morten Bødskov og fortsætter:
»Når kriminaliteten udvikler sig, er politiet nødt til at have de nødvendige midler for at følge med.«
Han tror ikke på, at rockerloven vil underminere videnssamfundet, men han erkender, at det er vigtigt hele tiden at diskutere balancen mellem statens kontrol og privatlivets fred.
»Det er en diskussion, som man altid skal have,« fastslår Morten Bødskov.
Hos SF tager retsordfører Anna Baastrup ikke så let på sagen.
»Jeg er fortsat meget bekymret for borgernes retsstilling med denne her lov, og det vil helt klart betyde, at man ikke længere kan have den samme tillid til nettet,« siger Anne Baastrup.
Dansk Folkepartis retsordfører Per Dalgaard er derimod i den helt anden grøft.
»Der er ingen reel grund til bekymring. Mulighederne for at overvåge data vil altid være der, uanset om denne her lov vedtages eller ej,« siger Per Dalgaard og understreger, at politiet bliver nødt til at følge med tiden og have de fornødne ressourcer til at kunne hamle op med forbryderne.
