BrugNettet startede i 1998 som en privat hjemmeside, og er siden blevet drevet gennem frivillig arbejdskraft. Ankermanden, Flemming V. Bundgaard, har nu med sit firma Sites.dk sat en ny kurs for tjenesten.
I stedet for at konkurrere på det brede nyhedsmarked vil BrugNettet erobre en niche indenfor nyheder, som er rettet mod e-entreprenører i Danmark.
"Markedet indenfor IT nyheder er efterhånden mættet, og derfor må vi simpelthen udvide vores aktiviteter for at differentiere os i forhold til resten," siger Flemming V. Bundgaard.