Skandaleramt radio-software er atter i udbud

Beredskabsstyrelsen vil have de dyre og avancerede tetra-radioer til at virke bedre, efter Terma fejlede.

Anden gang er forhåbentlig lykkens gang.

Efter den århusianske it-virksomhed Terma uden held forsøgte at lave kontrolrumssoftwaren til de nye, moderne tetra-radioer i SINE (SIkkerhedsNEttet), har Beredskabsstyrelsen sendt en midlertidig kontrolrumsløsning i udbud.

Det viser udbudsmaterialet, som nu kan findes på internettet.

Beredskabsstyrelsen er blot en af mange myndigheder, som bruger de nye radioterminaler. Alle beredskabsmyndigheder, som Politiet, brandvæsen og ambulancer, skal bruge SINE-systemet til radiokommunikation. Også de danske regioner, som skal bruge radioerne i deres ambulancer, forventes snart at sende en software til radioerne i udbud.

Se brandbiler på kort
Udbudsmaterialet viser, at Beredskabsstyrelsen får brug for et radiodispatchsystem. Det skal give mandskabet bedre muligheder for at snakke sammen med enheder fra andre beredskabscentre. Udbuddet efterspørger desuden et opgave- og ressourcestyringssystem, som blandt andet skal gøre det muligt at se enhederne på digitale kort. Eksempelvis i forbindelse med en stor, landsdækkende orkan, kan det give et langt bedre overblik over de forskellige enheders - såsom brandbiler - geografiske placering, og de enkelte enheders status på, om de er optagede eller ledige? Med kortet og overblikket kan lederne tage bedre beslutninger i krisesituationer. Kontrolrummet skal desuden kunne sende kortet videre til andre myndigheder, eksempelvis til forsvarets myndigheder og Politiet.

Beredskabsstyrelsen og flere andre myndigheder - eksempelvis Københavns Politi - bruger allerede de moderne SINE-terminaler og er derfor i gang med at pille de gamle master ned til de analoge radiosystemer. Som det er nu, er SINE-radioernes funktioner begrænset til at løse mandskabets mest basale behov for at kommunikere sammen. Derudover er kommunikationen krypteret, så eksempelvis journalister ikke kan følge med over politiradioen.

En form for mobiler
De digitale SINE-radioer fungerer i princippet på samme måde som et mobiltelefonsystem. Beredskabsstyrelsens mandskab, der eksempelvis er ude at slukke en ildebrand, kan derfor snakke sammen med lige præcis dén enhed, de vil i kontakt med. De analoge radioer sendte derimod blot nogle radiobølger ud i æteren, som alle, der stillede ind på frekvensen, kunne høre.

SINE er et dyrt projekt. Udover de 300 millioner kroner, som Terma skulle have haft, har staten betalt et konsortium, Dansk Beredskabskommunikation A/S, 1,6 milliarder kroner for ti års adgang til nettet. Derudover har blandt andet kommuner, regioner og myndigheder fået millionbeløb til implementeringen. Til gengæld skulle tetra-radioerne efter sigende være en væsentlig forbedring i forhold til de gamle analoge radioer. Den basale teknik fungerer, lydkvaliteten er angiveligt langt bedre, og dækningen skulle være i top.

Bedre i krisesituationer
Hvis der opstod en ildebrand i gamle dage, havde både betjente og brandfolk skadesteds-radioer med en kort rækkevidde på 100 til 200 meter. Med skadestedsradioerne kunne betjente snakke sammen med brandfolk og vice versa. Hvis der sker en stor ulykke, som eksempelvis fyrværkeriulykken ved Seest, gør SINE det lettere for myndigheder at snakke sammen over store afstande og på kryds og tværs, blandt andet fordi de nye skadestedssæt ikke har en begrænset rækkevidde.

Den radiodispatch, som Beredskabsstyrelsen nu har sendt i udbud, er tænkt som en midlertidig løsning for kontrolrumssoftwaren. Det fælles SINE-sekretariat, som hører under Rigspolitiet, vil eventuelt lave et helt nyt udbud til erstatning for det gamle, som Terma i sin tid vandt for over to år siden. Det er dog endnu ikke afgjort helt og holdent, om der skal være et nyt, storstilet udbud.

Terma fejlede

Terma skulle have leveret kontrolrumssoftwaren den 5. maj i år, men projektet mislykkedes for it-virksomheden.

Oprindeligt skulle Terma have 300 millioner kroner for at udvikle kontrolrumssoftwaren, der skulle fungere for både Politiet, brandvæsen og andre myndigheder. Udbuddet fra Beredskabsstyrelsen er som udgangspunkt kun på lidt over fem millioner kroner, men det er også kun en minimumsløsning i forhold til det oprindelige projekt.

Terma er lukket som en østers om fadæsen lige nu, fordi virksomheden stadig forhandler om staten om det videre forløb. Men tidligere har Terma over for avisen Ingeniøren brokket sig over statens mange krav. Omvendt har statens folk brokket sig over mangler hos Termas software.

Den store softwareløsning, som Terma skulle have stået for, skulle have givet et væld af kommunikationsmuligheder. Det skulle også være muligt at optage samtaler, hvilket ikke bliver muligt i Beredskabsstyrelsens midlertidige radiodispatch.

Ingen kommentarer
Terma afviser at kommentere på, om virksomheden har tænkt sig at byde ind på den nye udbudsrunde.

"Vi har en politik om ikke at kommenter på udbud, som er på vej. Det er noget, vi kigger på internt," siger Jørgen Henrik Levy Rasmussen, direktør for strategisk marketing.

Han afviser desuden at kommentere på de nuværende forhandlinger, som finder sted mellem Terma og statens kammeradvokat om ændringerne i den oprindelige kontrakt til 300 millioner kroner.

"Vi kommenterer ikke på de igangværende forhandlinger," forklarer han.

Selv om det er anden gang, at softwaren til Beredskabsstyrelsens kontrolrum kommer i udbud, er det efter planen ikke sidste gang. Tiden vil vise, om Rigspolitiets beder sender en ny avanceret kontrolrumssoftware i udbud, som skal få kommunikationen mellem de danske myndigheder til at fungere bedre, eller om det bliver droppet på grund af finanskrise og slunkne pengekasser.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

    Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

    Digital transformation | København

    Computerworld Summit 2026 - København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job