Chefer og medarbejdere bør arbejde for det samme mål. For ved at forebygge og reducere antallet af arbejdsrelaterede stresstilfælde, kan der både spares penge og menneskelige tragedier.
Ifølge arbejdspskykologen Einar Baldursson er arbejdsvilkårene i it-branchen blevet forringet voldsomt siden dotcom-krakket i 2000, fordi it-firmaerne har været sat under pres. Det er naturligvis et problem for de medarbejdere, der må bukke under med stress, men det er faktisk også et stort problem for de videnstunge it-virksomheders muligheder for at opbygge og udvikle deres samlede videnskapital.
»De meget intensive arbejdsperioder er ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige måde at arbejde på. For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at kvaliteten af produktionshandlinger falder drastisk, når en medarbejder begynder at udvise tegn på stress. Og desuden fungerer hjernen sådan, at den sletter stressindiceret viden, når et produktionsforløb er overstået,« siger Einar Baldursson til ComON.
I en moderne virksomhed må der nødvendigvis være fokus på, at sikre en høj kvalitet i udførelsen af arbejdet. Men det er mindst lige så vigtigt at sørge for at bevare den viden, der opbygges gennem virksomhedens projekter, så virksomheden derigennem kan udvikle sit kompetenceniveau.
»Bevaring af videnskapital sikres ved at arbejde bevidst med planlægning og systematik. Man skal huske at lægge forløb ind efter en intensiv arbejdsperiode, der sørger for bearbejdning af de erfaringer medarbejderne har fået. Det giver gode resultater på bundlinien, og samtidig giver det bedre og dygtigere medarbejdere, der er mindre syge. Det er simpelthen stinkende dårlig økonomi at bruge sine medarbejdere i højintensive arbejdsforløb uden at samle erfaringerne op,« siger Einar Baldursson.
Ifølge Einar Baldursson er det altid svært at ændre folks forestillinger, men han er optimistisk fordi det drejer sig om økonomi.
»Jeg har mærket en udvikling inden for de seneste to år, og hos de mest udviklede virksomheder ser man de første tegn på, at virksomhederne for eksempel forholder sig bedre til folk der kommer tilbage efter stress - det giver grund til optimisme,« siger han.
Einar Baldursson tror på, at der inden for de næste fem år vil være skabt en diskussion om, hvor vi står i forhold til stress. Og han tror på, at vi om fem år vil have de første konkrete erfaringer på plads, som vi kan bygge videre på.
