Internet ryster finansielle institutioner

De traditionelle finansinstitutioner må forberede sig på store omvæltninger, ifølge en ny rapport fra Deloitte Consulting.

De danske banker og forsikringsselskaber har travlt med at markere sig med Internet-markedsføring og e-handel. Ifølge en ny rapport fra Deloitte Consulting vil det næppe være nok. Om et par år vil markedet være domineret af store internationale finansielle supermarkeder, der tilbyder
skræddersyede services via flere kanaler på samme tid - f.eks. Internet, WAP, call centre og kabel-tv.


Selv om finansverdenen tjener flere penge end nogensinde før, har den absolut ingen grund til at hvile på laurbærrene. Tværtimod må de traditionelle finansinstitutioner forberede sig på store omvæltninger, når de skal tilpasse sig nye tider med den elektroniske kunde i centrum.


De finansielle institutioner, der overlever denne voldsomme
omstrukturering, vil have meget lidt lighed med banker, brokere og forsikringsselskaber, som vi kender dem i dag. De vil blive afløst af relativt få, store og globale finansielle supermarkeder, som kan tilbyde et bredt udbud af online produkter og services fra forskellige leverandører.


Det konkluderer Deloitte Consulting i sin nye rapport "Re-Inventing Financial Services: Business Models - Winning Market Plays".


"Udviklingen i retning af de finansielle online supermarkeder er allerede i fuld gang, og vi vil også mærke den i Danmark i løbet af de næste par år," forklarer adm. direktør Niels Søbjerg Nielsen, Deloitte Consulting.


"Der kræves simpelthen en vis størrelse for at kunne levere finansielle services, som er skræddersyet til den enkelte kundes behov og ønsker. Kunden skal samtidig serviceres døgnet rundt og gennem flere forskellige kommunikationskanaler på samme tid. Ud over Internet vil også WAP-telefoner, kabel-tv og call centre indgå i de finansielle supermarkeders tilbud," siger Niels Søbjerg Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere