Det europæiske datatilsyn, EDPS, kritiserer skapt det nye udkast til en SWIFT-aftale, som efter planen skal give amerikanske myndigheder adgang til følsomme europæiske bankdata. Også EUs folkevalgte er kritiske.
For at kunne bekæmpe terror har USA brug for oplysninger om europæeres bankoplysninger, siger de amerikanske myndigheder. Men SWIFT-aftalen, der skal sikre USA adgang til de europæiske bankdata, har skabt intern kævl i unionen. Mens EU-landene i Rådet er gået med til at dele ud af dataene, har de folkevalgte i EU-Parlamentet været mere tilbageholdende. For et halvt år siden forkastede de SWIFT-aftalen, fordi den i for høj grad indskrænker europæernes ret til privatliv og giver amerikanerne mulighed for eksempelvis industrispionage, uden at unionen får nok tilbage. Vetoet skuffede naturligvis amerikanerne, der straks sagde, at det bliver sværere at fange terrorister uden adgang til finansielle data.
Datamyndigheden EDPS uddeler små ros for at aftalen er blevet lidt mindre omfattende. Men myndigheden er overordnet set ikke begejstret.
Datatilsynet kritiserer det nye udkast til en SWIFT-aftale for at gå på kompromis med retten til privatlivets fred. Myndighedens kritik er, at USA i stedet for at få adgang til massive blokke med data i stedet blot burde få ret til at kigge i relevante, afgrænsede data. Det nye udkast siger blot, at amerikanerne kun må bruge dataene til terrorbekæmpelse. Der skal også være større begrænsninger på, hvor længe USA må have de europæiske data liggende, mener EDPS.
Samtidig skal amerikanerne gøre mere for at forsikre om, at dataene bliver behandlet ordentligt. Dette skal blandt andet uafhængige overvågningssystemer sikre, mener EDPS. Desuden mener datamyndigheden, at en offentlig juridisk instans skal bedømme amerikanernes dataforespørgsler.
De folkevalte i EU-Parlamentet truede tidligere på måneden med endnu et veto af SWIFT-aftalen. De er skuffede over, at de ikke fik større indflydelse på forhandlingerne, som EU-kommissionen stod for. Ligesom datatilsynet er de folkevalgte stærkt kritiske over for, at amerikanerne får tilsendt en flod af data. De så hellere, at de korrekte data blev filtreret på europæiske jord og dernæst sendt over Atlanten. Truslen om veto skuffede ifølge EUobserver.com EU-kommissionsformand Jose Manuel Barroso. Han ser helst, at EU "sender et positivt signal" til USA, har han fortalt de utilfredse folkevalgte.
Det er Socialdemokraterne, De Grønne og De Liberale som truer med veto i EU-Parlamentet. De folkevalgte fik først med Lissabon-traktaten, der trådte for et halvt år siden, ret til at nedlægge veto mod internationale aftaler som SWIFT-aftalen.
Oprindeligt havde den belgiske bankvirksomhed SWIFT et ekstra register over de europæiske transaktioner i USA, men da det kom frem, at USA tappede data fra databasen, skabte det fourore i Europa, og SWIFT besluttede at placere de europæiske data på en server i Europa. Omkring 60 procent af alle internationale finansielle transaktioner tager udgangspunkt i Europa.
