Indhold
Vi skal snarest bruge en kvik, pc-kyndig medarbejder, der kan hjælpe med de mange praktiske gøremål, der er på redaktionen af Danmarks mest professionelle edb-magasin.
Arbejdet består primært i at assistere i forbindelse med opstilling og klargøring af udstyr til test og foto, modtagelse og forsendelse samt diverse forefaldende arbejde i vores Testcenter.
Desuden håndterer assistenten indgående post - både på papir og elektronisk - og træder til ved andre opgaver såsom lejlighedsvis indtastning og opdatering i vores systemer.
Vi lægger vægt på at du har entusiasme, overblik og ordenssans. Indgående kendskab til pc-udstyr og -netværk er en forudsætning og fornuftig mundlig og skriftlig formulering på dansk og engelsk skader heller ikke. Du skal også kunne have mange ting i gang samtidig, og kunne finde dig i, at der konstant er bud efter dig.
Til gengæld giver vi dig mulighed for at lære meget mere om pc´er og lejlighed til at arbejde på en sjov arbejdsplads med masser af fart på.
Skriv en ansøgning til Redaktionschef Morten Thorbjørn Svendsen, og mærk den ´Assistent´. Send den til m.svendsen@pcworld.dk eller PC World, Carl Jacobsens Vej 25, DK-2500 Valby så vi har den senest fredag den 16. januar.