Internet-telefoni til alle danske telefon-abonnenter

Det nuværende fastnet bliver afløst af et fælles telefon- og datanet baseret på IP-teknologi. Danskerne kan glæde sig til billigere telefonsamtaler og nye tjenester.

Internet-telefonien er på vej ind i alle danske hjem. Teknologien, som hidtil har været forbeholdt virksomheder og entusiaster, vil inden for de kommende år helt afløse det eksisterende telefonnet.

I Tyskland har teleselskabet Deutsche Telekom netop meddelt, at hele fastnettet skal omstilles til internet-teknologi inden år 2020.

Thomas Hüttel, der er markedsdirektør for TDC Privat, forudsiger, at udviklingen vil forløbe parallelt i Danmark.

»Tendensen er, at vi går i retning af et fælles telefon- og datanet baseret på IP-teknologi. Men de to net vil leve side om side et godt stykke tid. Uanset teknologi ønsker vi at bibeholde vores rolle som den førende leverandør af telekommunikation i Danmark,« siger Thomas Hüttel til ComON.

Hver gang, du foretager et telefonopkald på det almindelige fastnet, oprettes en privat linie mellem dig og den person, som ringes op. Teleselskaberne har for længst afskaffet omstillingsdamerne, men det teknologiske princip er stadig det samme - blot er det nu en maskine, som sørger for at skabe forbindelsen.

Internet-baseret telefoni - også kaldet IP-telefoni - fungerer helt anderledes. I modsætning til det almindelige telefonnet, hvor der oprettes en fast forbindelse mellem parterne, omdannes IP-samtalen til datapakker, som sendes ud i netværket. Det betyder, at den enkelte samtale optager langt mindre plads på nettet.

»IP-telefoni gør det muligt at tilbyde billigere telefonsamtaler og giver samtidig adgang til mange kombinations-tjenester - f.eks. videotelefoni. Samtidig er der tale om en åben platform, hvor tredjepart har mulighed for at udvikle deres egne tjenester og på den måde være med til at drive udviklingen af nye tjenester,« siger Thomas Hüttel.

De første programmer, som kan bruges til at foretage opkald over nettet, er allerede på markedet, og mange virksomheder bruger IP-telefoni til interne samtaler. Men teknologien har stadig ikke fået sit store folkelige gennembrud.

»Erhvervslivet har allerede taget IP-telefoni til sig. Vi sælger flere og flere løsninger til virksomheder. Vi vil også se IP-telefoni-løsninger til private leveret af TDC i de kommende år,« siger markedsdirektøren for TDC Privat.

Markedsforskere regner med, at hele teletrafikken bliver afviklet over internet senest i år 2020. Deutsche Telekom har endnu ikke fremlagt en færdig tidsplan for omstillingen til IP-telefoni, men selskabet forventer at være færdig længe inden 2020.

»Prognosen om, at hele den europæiske telefontrafik bliver afviklet over IP-teknologi i år 2020, kan meget vel være rigtig. Men det er en meget lang tidshorisont, og det er svært at sige, hvor hurtig udviklingen vil forløbe,« siger Thomas Hüttel.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S