Tinglysningen udviklede sig fra begyndelsen til at være en af de største it-skandaler i Danmark nogensinde. Allerede inden systemet kom i luften, blev det forsinket to gange, og de samlede udgifter blev langt større end ventet. Da det endelig blev lanceret, blev det i en kort periode betegnet som en bragende succes, og hverken Domstolsstyrelsen eller systemudviklerne kunne få armene ned af begejstring over, hvor smertefrit det hele var forløbet. Men mens de havde travlt med at klappe hinanden på skuldrene, begyndte fundamentet at skride.
Her kan du se de vigtigste historier i ComONs dækning af skandalen.
2. oktober 2009 - Mindre end en måned efter systemet gik i luften den 8. september kunne ComON i artiklen "Den digitale tinglysning er Danmarks nye it-skandale" afsløre, at forsinkelserne var ved at hobe sig op, borgerne havde store ekstraudgifter til mellemfinansiering, brugerfladen var besværlig og fejlfyldt, og ingen af systemets egentlige brugere, advokater, ejendomsmæglere og borgere havde deltaget i test af systemet. Mange af de problemer, der blev beskrevet i den første artikel, er de samme problemer, der bliver debatteret i dag.
5. oktober 2009 - Et par dage efter blev det forklaret, at forsinkelserne skyldes, at folk ikke bruger den digitale signatur. Artiklen "Så dybt stikker tinglysningsskandalen" fortæller om fuldstændig kaotiske forhold i tinglysningsretten.
6. oktober 2009 - I artiklen "Den digitale tinglysning er baseret på et fejlskøn" blev situationen omkring den digitale signatur for alvor udpenslet. Chefen for Domstolsstyrelsen Adam Wolf udtalte, at "Hvis kunderne ikke kan bruge den digitale signatur, så vakler præmissen". Artiklen fortæller, at kun 25 procent af befolkningen har en digital signatur, og at færre bruger den.
29. oktober 2009 - I artiklen "Tinglysning giver fuldmagt til forkerte ejendomme" kan man læse, at systemet er ekstremt sårbart overfor om skemaerne bliver udfyldt korrekt. Systemet kan for eksempel ikke skelne mellem forskellige typer tinglysning og opretter derfor altid en tinglysningsafgift.
16. november 2009 - I artiklen "Tinglysningen koster stadig boglighandlende formue" fortæller CSC's chef på udvikling af systemet, at CSC ikke tog stilling til, om en digital signatur var en god ide, da ordren lød på at udvikle systemet til den digitale signatur. Tinglysningsrettens retspræsident Sørup Hansen siger, ""Det er kommet bag på os, at så mange vælger fuldmagtsløsningen, og det betyder, at systemet ikke bliver brugt, som det var tænkt. I stedet for en papirløs løsning, har vi nu fået en løsningen med meget store mængder papir".
25. november 2009 - I et svar til SF fremhæver justitsminister Brian Mikkelsen (K), at 2/3 af sagerne går smertefrit gennem systemet. Det betyder, at den sidste tredjedel, over 47.000 sager trækker ud. Ministeren mener man skal klappe hesten, fordi alle store it-systemer lider af børnesygdomme. Han kommer ikke ind på, om det er rimeligt, at borgerne betaler for det, han omtaler som børnesygdomme.
2. december 2009 - Nu går Rigsrevisionen ind i sagen, men ikke for at kulegrave forløbet, efter systemet gik i luften. Rigsrevisionen vil have svar på, hvorfor systemet blev forsinket to gange og gik langt over budget.
15. december 2009 - Domstolsstyrelsen erkender nu, at problemet er større end børnesygdomme. De kan ikke holde planen om at nå til bunds i forsinkelserne inden årsskiftet og melder ud, at problemerne måske vil være løst til sommer 2010.
16. december 2009 - Danske BoligAdvokater vurderer nu, at skandalen vil koste almindelige danskere en samlet ekstraregning på en halv milliard kroner. Domstolsstyrelsen afviser, at tallet bliver så højt.
21. december 2009 - Nu er sagen så alvorlig, at "Borgere kræver kompensation for tinglysningstab".
22. december 2009 - I artiklen "Tinglysningens bagmand erkender systemet kan være en fejl" siger formanden for Tinglysningskomissionen, der anbefalede at fundere systemet på den digitale signatur, at hele systemets grundlæggende præmis kan være forkert. I samme artikel frikender Domstolsstyrelsens tekniske konsulent dog signaturen, og mener i stedet, at problemerne skyldes, at tinglysningens medarbejdere ikke blev oplært i systemet, inden det gik i luften.
December - Januar - Nu begynder de større medier for alvor at få øjnene op for omfanget af skandalen. Sagen begynder at udvikle sig i flere retninger. Det kommer frem, at tinglysningen koster fattige danskere i almene boliger huslejestigninger, og at skattecentrene er begyndt at udskrive ejendomsskatter til borgere, der har solgt deres hus, men ikke har fået det registreret i tinglysningen. Ejendomsforeningen Danmark vurderer, at skandalen koster ejendomssektoren en milliard kroner om måneden.
28. januar 2010 - Der er massivt presseopbud, da justitsminister Brian Mikkelsen er i åbent samråd i Folketingets Retsudvalg. De fleste medier fortæller efterfølgende, at ministeren har bedt kammeradvokaten om, at se på muligheden for at udbetale erstatning til borgerne. Det åbner loven dog ikke umiddelbart for.
29. januar 2010 - Dagen efter samrådet fortæller artiklen "Afsløring: Justitsministeren vildleder Folketinget - tinglysning blev ikke testet", at ministeren under samrådet kom med forkerte oplysninger til Retsudvalgets medlemmer. Ministeren påstod, at slutbrugerne havde testet systemet, men det er ikke korrekt.
1. februar 2010 - I artiklen "Eksperter afviser ministeren - tinglysning blev ikke testet" erkender Domstolsstyrelsens tekniske konsulent, at tinglysningen ikke blev testet af slutbrugerne, inden systemet gik i luften.
2. februar 2010 - Nu erkender Domstolsstyrelsen: "Tinglysningens medarbejdere blev ikke oplært i systemet". Artiklen fortæller også, at justitsminister Brian Mikkelsen var vidende om det faktum, da han ved det åbne samråd netop nævnte medarbejdernes manglende oplæring som en blandt flere årsager til problemerne.
2. februar 2010 - Socialdemokraterne indkalder justitsminister Brian Mikkelsen til et nyt samråd. Her skal han redegøre for, hvorfor han påstår, at tinglysningen blev testet. Datoen er endnu ikke fastsat.
Der findes ikke et fuldstændigt overblik over omfanget af skandalens økonomiske omkostninger. Men statens samlede udgifter til udvikling og forsinkelse var en halv milliard kroner. Siden er der blevet bevilget 30 millioner kroner til at løse de nuværende problemer. Ejendomsforeningen Danmark vurderer skandalen har kostet ejendomssektoren over fire milliarder kroner indtil nu. Danske Boligadvokater siger, at ekstraregningen til bolighandlende ender på en halv milliard kroner.
