Den amerikanske Federal Communications Commission (FCC) oprettede sidste år en organisation, Schools and Libraries Corporation, der skulle administrere udbetalingen af subsidier til Internet-baserede projekter i skoler og biblioteker. Organisationen, der administrerer omkring 15 milliarder kroner og årligt modtager 45.000 ansøgninger om støtte, har kun 13 ansatte, og det har ført til anklager om ineffektivitet og dårlig styring.
FCC vil nu reorganisere organisationen, skriver Reuters, og gøre den mere effektiv. En større del af midlerne skal fremover gå til fattige områder.