Firmaer er ligeglade med gabestok

Trodsige eller useriøse firmaer kan let ignorere Forbrugerstyrelsens Firmatjek. Mange kender ikke den sorte liste.

Rend og hop!

Det lader til at være holdningen blandt mange af de firmaer, der havner på Forbrugerstyrelsens sorte liste Firmatjek.

Firmaerne havner på Firmatjek, fordi de nægter at følge afgørelser i Forbrugerklagenævnet, men offentliggørelsen i gabestokken lader ikke til at være nok til at presse en erstatning eller et nyt produkt ud af de pågældende firmaer.

Måske skyldes det, at listen lever en skjult tilværelse. På et år har siden haft besøg af 125.000 danskere, og det skulle ikke være nok ifølge Forbrugerstyrelsen, der nu vil forsøge at gøre siden mere brugervenlig i håbet om at få flere besøgende.

Kun 15 procent af firmaerne bliver overbevist om, at de skal følge afgørelsen, når de havner på listen. I 2004, da hjemmesiden blev lanceret, var dobbelt så mange firmaer tilbøjelige til at følge afgørelserne. Det skriver Politiken.

Ingen besøgende - ingen risiko
»Det er virkelig problematisk og viser, at systemet ikke virker. For forbrugerne er det helt uholdbart, at en erhvervsdrivende kan blæse på, hvad Forbrugerklagenævnet siger, fordi det reelt ikke har nogen effekt«, siger Mette Boye, der er afdelingschef i Forbrugerrådet, til Politiken.

En anden årsag til, at det kan være svært at presse virksomheder til at efterleve afgørelserne, er, at Forbrugerklagenævnets afgørelser ikke er juridisk bindende. Et lovforslag under udarbejdelse skal næste år give afgørelserne mere tyngde.

Man finder Firmatjek hos Forbrugerstyrelsen. Her optræder traditionelt mange webbutikker. Webbutikkerne, bilforhandlere og de andre på listen kan dog glæde sig over, at de kun udstilles på listen i et år.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S