Forudbetalt internet-abonnement fra Tiscali

Tiscali har lanceret et forudbetalt internet-abonnement til brugere med modem- og ISDN-opkobling.

Internetbrugere som stadig benytter en dial-up-forbindelse med et analogt modem eller ISDN kan nu få et forudbetalt abonnement hos Tiscali. Selskabets nye produkt, »Cash & Surf«, fungerer efter samme princip som taletidskort til mobiltelefoner.

For at benytte tjenesten skal man »tanke« minutter med sit Dankort eller kreditkort. Der kan tankes for 50, 100, 150 og 200 kroner. Abonnement er gratis og hele administrationen af kontoen foregår over internet.

»Vi har valgt at udvikle vores internet dial-up produkter yderligere på grund af den fortsatte interesse i denne type internetforbindelser blandt vores eksisterende og potentielle kunder. Fordi Tiscali Cash & Surf bygger på selvbetjening via internettet er vi i stand til at tilbyde vores kunder et dial-up produkt, der både er billigt at anskaffe og let at bruge,« siger Serge Lupas, adm. direktør hos Tiscali Danmark.

Tiscali oplyser at minuttaksten er 20 øre på hverdage og 11,5 øre fra kl. 19.30 til 06.00 og i weekenden. Hvis man tanker for 200 kroner er der dermed taletid til 1000 minutter eller næsten 17 timer i den dyreste takstperiode.

Tiscali fortæller at kunderne modtager en automatisk påmindelse per e-mail, når beløbet på kontoen er ved at være brugt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere