Den amerikanske producent Axent, der bl.a. markedsfører firewall-serien Raptor, giver nu udvalgte kunder mulighed for at erhverve Raptor NT 5.0 m/VPN (25-bruger) firewallen for blot kr. 4.499 ekskl. moms. Den normale vejledende udsalgspris er 24.995 ekskl. moms. Tilbuddet gælder kunder, der bruger THE WALL eller THE WALL Xtended firewalls. Begge er netop blevet trukket tilbage fra markedet af Axent, der fortæller at udviklingen har indhentet produkterne, og eksisterende kunder tilbydes derfor den billige opgradering til Raptor. Hvis man vil benytte tilbuddet skal man henvende sig til den danske distributør, Tempest, på tlf. 7020 5656.