Internet-storm i et glas vand

FBI forudsagde et voldsomt angreb mod den amerikanske cyberinfrastruktur, som skulle finde sted tirsdag. Men angrebet kom aldrig.

National Infrastructure Protection Center (NIPC), som hører ind under forbundspolitiet FBI, udsendte mandag aften en advarsel om et omfattende cyberangreb mod amerikanske websites og internet-udbydere fra det vesteuropæiske område. NIPC skriver i sin advarsel, at angrebet skal finde sted den 5. eller 6. august, og opfordrer alle systemansvarlige til at overvåge netværkstrafikken og melde mistænkelig aktivitet til det nærmeste FBI-kontor.

Tirsdag kunne Bush-administrations øverste ansvarlige for internet-sikkerhed, Richard Clarke, fortælle at internet-trafikken pludselig steg til fem-syv gange det normale natten mellem mandag og tirsdag. FBI havde øjensynligt ganske korrekt forudsagt et stort angreb, som var gennemført af en "hær af hackere" mod USA.

Problemet er bare, at ingen uafhængig institution eller sikkerhedsekspert har registreret noget. Eksperterne vil ikke afvise, at trafikken var større end normalt natten til tirsdag, men det betegnes som en dråbe i havet. De fleste sikkerhedsfolk er enige om, at FBI selv har skabt krisen for at tiltrække opmærksomhed og finansering til sit arbejde indenfor cyber-sikkerhed.

"Fjenden" er tilsyneladende en lille gruppe italienske teenagere, som i et chatrum havde diskuteret, hvordan de kunne hævne sig overfor USA efter anholdelsen af 14 hackere i Milano den 1. august. De unge hackere aftalte at angrebet skulle foregå kl. 9.00, når de amerikanske kontorer åbner - men glemte at indregne tidsforskellen, og startede derfor deres miniangreb kl. 02.00 om natten amerikansk tid.

Flere sikkerhedseksperter mener ligefrem at NIPC's advarsel fik nogle hackere til at hoppe med på vognen og starte et angreb mod amerikanske sites - advarslen blev dermed en selvopfyldende profeti.

Det er ikke første gang at NIPC skyder forbi med sine advarsler. I 1999 fortalte NIPC, at alle lande hvis navne begynder med et "I" ville angribe amerikanske IT-systemer den 1. januar 2000, og sidste år kunne FBI-kontoret fortælle, at Code Red ormen ville ødelægge nettet.

Link

  • NIPC-advarsel


  • (Kilde: Wired)

    Læses lige nu

      Annonce

      Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

      Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

      Københavnsområdet

      Netcompany A/S

      Test Consultant

      Københavnsområdet

      FlexDanmark

      Erfaren IT-Projektleder

      Nordjylland

      Annonceindlæg fra SuperOffice

      Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

      Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

      Navnenyt fra it-Danmark

      Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

      Jeppe Lindberg

      Norriq Danmark A/S

      LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
      Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

      Nathalie Kajberg Knudsen

      Elbek & Vejrup A/S

      Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

      Lars Erik Larsen

      Jyske Bank